


Copa America-semifinalen mellem Colombia og Uruguay har fået et særdeles grimt efterspil.
Colombia vandt 1-0 trods en tidlig udvisning, men efter opgøret var det ikke colombiansk lykke, der fyldte.
Videoer på sociale medier viser, at der udbrød slåskamp på lægterne, og her var Liverpool-angriberen Darwin Nunez involveret.
Nunez hoppede op på tribunen og var i frontlinjen mod de colombianske fans, som Uruguays tilhængere var i sammenstød med.
På en anden video kan man se Liverpool-spilleren forsøge at kaste en stol op på tribunerne til de colombianske fans, men det mislykkedes.
Nunez var dog ikke den eneste spiller, der var involveret i sammenstødet, og Uruguays anfører, Jose Gimenez, har forsøgt at forklare, hvorfor spillerne hoppede op på tribunen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Lad mig sige noget, før jeg bliver afbrudt, for de vil ikke lade os tale i mikrofonen. De vil ikke have, at jeg siger noget om, hvad der foregår, men det her er en katastrofe.
- Vær forsigtige, vores familier er på tribunen, og der er små nyfødte babyer. Det var en katastrofe; der var ikke noget politi, og vi var nødt til at forsvare vores familier, siger kaptajnen ifølge ESPN.
It got crazy in the semis!! Right in my section! Hope everybody is ok pic.twitter.com/oyDQM0d9Ik
— Lloyd sam (@MrLloydSam) July 11, 2024
After defeat to Colombia, Uruguayan players entered the stands at Bank of America Stadium and began to throw punches. Liverpool forward Darwin Nunez amongst those at the forefront. pic.twitter.com/VE3unKObSa
— Kyle Bonn (@the_bonnfire) July 11, 2024
Darwin Nunez fighting Colombia fans #CopaAmerica pic.twitter.com/MuCpXudLXF
— أحمد 𓂆 🇵🇸 (@amd_851) July 11, 2024
Semifinalen blev spillet på Bank of America Stadium i Charlotte, der ligger i USA.
Colombia skal efter sejren over Uruguay spille finale mod Argentina og Lionel Messi.
Emiliano Martinez fra FCM er nu ude af Copa America sammen med resten af landsholdet fra Uruguay. Midtbanespilleren fik ikke spilletid i turneringen.

Copa America
Colombia
Uruguay



































