Forfærdelige scener har udspillet sig i den brasilianske storby Rio de Janeiro.
Her hører storklubben Botafogo hjemme, og de tager natten til torsdag imod uruguayanske Peñarol i det første af to semifinaleopgør i Copa Libertadores.
Begge hold har fanatiske og yderst passionerede fangrupper, men for uruguayanerne er det gået helt galt.
Peñarol-fans har således hærget dele af det vestlige Rio, hvor man blandt andet har sat ild til køretøjer, røvet en kiosk og stjålet en mobiltelefon fra en bager. Det melder det brasilianske medie g1.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter næsten halvanden time med hærværk kom militærpolitet og brandvæsenet frem til stedet. Her meldes minimum 200 uruguayanske fans anholdt, mens der også blev beslaglagt et våben.
Mediet melder også, at en lokal borger i Rio har sat ild til én af Peñarol-fansenes busser i arrigskab. Den får gæsterne brug for, for de kommer angiveligt ikke ind på stadion denne nat som følge af de hæftige optøjer.
Dem, der ikke er blevet anholdt, må således rejse hjem igen.
Det er natten til torsdag klokken 02:30 dansk tid, at Botafogo og Peñarol tørner sammen.


Botafogo RJ
Club Atletico Penarol
Copa Libertadores


































