
Flamengo har vundet Copa Libertadores.
I en ren brasiliansk duel lykkedes det Flamengo at vinde titlen i Sydamerika, da Palmeiras blev besejret.
Vanen tro var der masser af drama og spænding i Copa Libertadores-finalen, men der kom kun en enkelt scoring.
Den tidligere Real Madrid- og FC Porto-spiller Danilo blev helten med en scoring i anden halvleg på et hovedstød efter et hjørnespark.
Det er fjerde gang i historien, at Flamengo kan juble over titlen, da det også skete i 1981, 2019 og 2022.
På Flamengo-holdet finder man flere velkendte ansigter, da den tidligere FC København-spiller Guillermo Varela blandt andet spillede hele kampen.
Han kom til dansk fodbold tilbage i december 2018 og nåede efterfølgende i alt 53 kampe for FC København. Her blev det til et enkelt dansk mesterskab, inden at den nu 32-årige Varela tog turen videre.

Foto: Sebastian Castaneda/Reuters/Ritzau Scanpix
Desuden var Jorginho, som har en fortid i Chelsea og Arsenal, også med på vinderholdet.
Med sejren er Flamengo nu det brasilianske hold, som har vundet Copa Libertadores flest gange.
TEM QUE RESPEITAR O COLOSSAL CLUBE DE REGATAS DO FLAMENGOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO!TETRACAMPEÃO DA LIBERTADORESSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSS!#primeirotetra #campeão pic.twitter.com/k9lDpc3Eaf
— Flamengo (@Flamengo) November 29, 2025


Palmeiras
Flamengo
Copa Libertadores






























