2022-12-08 17:20:02

Tidligere AaB'er trives på Cypern trods svær start i ny klub

Den tidligere AaB-spiller Casper Gedsted fortæller til bold.dk, at han oplevede en svær start i den nyopstartede cypriotiske klub Ypsonas.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. Division - 12. runde

FT

YPS

1 - 1

O29

Omkring 25 spillere skiftede i sommer til den nye cypriotiske fodboldklub FC Krasava - Eny Ypsonas. 

En af dem var danske Casper Gedsted, der i slutningen af maj valgte at ophæve sin kontrakt med AaB i jagten på mere erfaring og spilletid.

20-årige Gedsted har indtil videre noteret sig for 11 kampe i klubben, der har sin daglige gang i den anden bedste fodboldrække på Cypern.

I et interview med bold.dk gør det tidligere AaB-talent status over den første tid i den cypriotiske klub, som har budt på lidt af hvert. 

- Starten var svær. Man skulle vænne sig til en helt ny kultur og måde at spille fodbold på. Læg dertil, at vi var et helt nyopstartet hold med spillere fra Frankrig, Kroatien, Ukraine, Rusland og så videre. 

Artiklen fortsætter efter billedet

2. Division -Tidligere AaB'er trives på Cypern trods svær start i ny klub
Foto: Balazs Popal/Gonzalesphoto/Ritzau Scanpix

- Vi har egentlig en sindssygt god trup med dygtige internationale spillere, men i starten spillede vi i øst og vest og kæmpede med at finde en fælles linje. 

Var det lidt som at spille skolefodbold, hvor det ofte er spillere fra mange forskellige klubber, der skal finde sammen? 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ja, lige præcis. Fodbold er desværre ikke så nemt, at du bare kan hente en masse spillere, og så fungerer det bare fra dag et. Der har virkelig været en tilvænningsperiode. 

- Oveni i det har vi også haft tre forskellige cheftrænere, fordi ejeren har taget konsekvensen af, at resultaterne ikke har været i top. 

- Den seneste træner vi har fået har heldigvis en masse erfaring, og man kan mærke, at vi som hold begynder at udvikle os, men vi har stadig en del arbejde foran os. Der er ikke noget quickfix, siger Gedsted.

Erfaring på og udenfor banen
På trods af den slingrende start understreger højrebacken, at han er glad for sit skifte til den cypriotiske klub.

- Både på og udenfor banen lærer jeg sindssygt meget. Jeg får en masse spilletid, og det var jo netop en af de store grunde til, at jeg tog herned. 

- Samtidig får jeg hår på brystet af at stå på egne ben udenfor banen, hvor jeg har skulle lære en helt ny kultur at kende. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg kom jo fra en periode på otte år i AaB, der er en rigtig familieklub, og pludselig var jeg plantet på Cypern, hvor man er meget palle alene i verden. Det får jeg virkelig meget erfaring af, siger den unge back.

Sæsonen i Cyperns anden bedste fodboldrække er stadig i gang, og Gedsted og co. skal således i aktion på lørdag, hvor holdet møder Omonia 29th May.

Ypsonas er i skrivende stund placeret på 13. pladsen i tabellen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. Division - 12. runde

FT

YPS

1 - 1

O29

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0