2022-02-22 12:25:01

DS-klub gafler rivals profil: Det forbudte skifte

DS-klubben Marienlyst forstærker sig markant ved at hente OKS-profilen Rasmus Skovgaard, og det er lidt det forbudte skifte, siger cheftræneren til LigaBold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Marienlyst er placeret som nummer tre i Danmarksserien Pulje 3, men klubben har kun to point op til rivalen OKS (Odense Kammeraternes Sportsklub) på andenpladsen.

Nu er mulighederne dog blevet bedre for at hente rivalen.

Marienlyst har nemlig snuppet den store OKS-profil Rasmus Skovsgaard, der har scoret otte mål i 13 kampe for OKS i efteråret. Det gør ham til OKS-topscorer.

Lars Spinner Hansen, der er cheftræner for Marienlyst, siger til LigaBold.dk, at han er rigtig glad for at sikre sig den 24-årige angriber, der både forstærker Marienlyst og svækker OKS.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmarksserien -DS-klub gafler rivals profil: Det forbudte skifte
Foto: Marienlyst

Hansen betegner endda Skovgaards skifte fra OKS til Marienlyst som det forbudte skifte grundet klubbernes rivalisering og placering i Odense.

Angriberen har dog en fortid i Marienlyst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi var egentlig tæt på at få ham i sommer, hvor han så valgte OKS, fordi han har en god relation til Dani Nørgaard (tidligere OKS-cheftræner, red.), og sådan er det nogle gange i fodboldens verden på det niveau, at relationer betyder meget. Nu har fået ham, og det er vi super tilfredse med. Det er der slet ingen tvivl om. En ting er, at det løser noget for os, og det giver os noget ekstra, men vi er også med på, at det selvfølgelig hæmmer konkurrenten (OKS, red.). 

- På den måde kan vi kalde det lidt det forbudte skifte, hvis man kan sige det sådan, og der er tale om det stadigvæk, men det er vi yderst tilfredse med, så det er win-win, siger Lars Spinner Hansen til LigaBold.dk.

Som ung var Rasmus Skovgaard en del af OB, og han har også spillet divisionsfodbold for både Næsby, FC Svendborg og Marienlyst.

Cheftræneren mener, at angriberen kommer til at tilføre noget essentielt til mandskabet.

- Det er en markant forstærkning, at vi har fået ham til. Vi har i det år, som jeg var været i klubben, manglet en rigtig centerangriber med noget fysik, og som også kan fylde noget. Det er nogle små, vævre spillere, som vi har haft, og det har også været lidt endimensionelt i forhold til den måde, som vi bygger spillet op på. 

- Nu får vi et helt andet redskab i forhold til noget fysik. Han er god til at gå ned i banen, lægge bolden af og være boldfast, og så har han et vanvittigt spark, når vi får sat ham op. Jeg har store forventninger til ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har også været endnu mere presset af, at Ronny Larsen, som vi tidligere har brugt som angriber, er knæskadet, og han er sandsynligvis ude resten af foråret. Vi stod med et akut problem, så det er ret væsentligt for os, siger Lars Spinner Hansen til LigaBold.dk.

Marienlyst starter jagten på at indhente OKS mod Varde 25. marts.

Artiklen er bragt i samarbejde med LigaBold.dk.

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0