2022-07-18 17:35:02

DS-klub henter ung midtbanespiller i Lyngby

Victor Sander Petersen, der senest har tørnet ud for Lyngby, siger til bold.dk, at han skifter til Roskilde KFUM, der huserer i Danmarksserien. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 2. runde

FT

ACH

1 - 0

LYN

Roskilde KFUM må sande, at klubben i denne sæson skal spille i Danmarksserien efter nedrykningen fra 3. division. 

Nu jagter klubben at komme tilbage i de danske divisioner, og til den jagt har mandskabet nu hentet en forstærkning til holdet. 

19-årige Victor Sander Petersen kommer til klubben fra Lyngby Boldklub, hvor han primært har huseret på klubbens U19-hold. 

Midtbanespilleren siger til bold.dk, at han har valgt at skifte til Danmarksserie-klubben, da hans to brødre Lucas og Marco Sander Petersen også er en del af seriemandskabet.

- Jeg har valgt at skifte dertil, fordi den er en spændende klub, og jeg har hørt godt om den fra begge mine brødre, der spiller der i forvejen. Jeg kan mærke, at klubben gerne vil mig og mine brødre. Det spiller også ind, at mine brødre har roller i klubben og spiller på holdet, siger Victor Sander Petersen til bold.dk.

Hvor meget betyder det, at dine brødre er en del af klubben?

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmarksserien -DS-klub henter ung midtbanespiller i Lyngby
Foto: Per Kjærbye - fodboldbilleder.dk

- Det betyder rigtig meget. Det er ikke en drøm, men det er vildt, at det kan lykkes, at vi alle tre kan spille sammen. Det er selvfølgelig også sjovt at se sine brødre til træning og spille kampe med dem. Vi kender hinanden ud og ind også på fodboldbanen. 

Har der været interesse fra andre klubber?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der har selvfølgelig været meget oppe at vende, men det vigtigste var, at jeg kom et ordentligt sted hen, hvor man kan mærke, at de gerne vil én. Der var jeg ikke i tvivl, da jeg fik en snak med Roskilde KFUM og hørte om hele deres projekt. Det hele virker godt dernede, og jeg har kun hørt godt om klubben fra mine brødre, og så tænkte jeg, at jeg også gerne ville til en klub, der vil mig.

Kunne være stort at rykke op

Den 19-årige midtbanespiller kan mærke, at Roskilde KFUM er den helt rigtige klub for ham. Han mener, at det kan gavne ham at tage nogle skridt ned for at tage springet videre. Petersen siger, at Roskilde KFUM er en klub med gode værdier. 

- Jeg har snakket meget med dem, og Roskilde KFUM agerer, som vores familie mener, at en klub skal, og man får tillid til at kunne spille og udfolde sig og vise sig frem. Mine brødre har også haft stor indflydelse. 

- De har også lavet lidt sjov med mig og sagt, at jeg skulle komme ned til dem, så vi kunne få et godt hold og rykke op sammen. Det kunne selvfølgelig være kæmpestort. 

- Når man har haft sine snakke med dem om, hvad man gerne vil, så er det ikke sikkert, at man skal tage den vej og sigte så højt som muligt. Så kan man trappe lidt ned og rykke op igen, siger Victor Sander Petersen til bold.dk, der tilføjer, at han forventer, at Roskilde KFUM skal spille i toppen af Danmarksserien. 

Roskilde KFUM er en del af Pulje 1, og mandskabet møder Holbæk i den første runde, der bliver fløjtet i gang lørdag 6. august.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 2. runde

FT

ACH

1 - 0

LYN

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0