2022-07-15 10:25:01

Ny DS-spiller mødte Barca og Real: Kæmpestort

Kasper Søby Mikkelsen har tilbragt godt seks år i Spanien. Her mødte han blandt andet Barcelona og Real Madrids U19-hold, og det var stort, siger han til bold.dk. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 1. runde

FT

VAR

6 - 4

TAR

Det er ikke hver dag, at en Danmarksserie-spiller tidligere har mødt Barcelona og Real Madrid, men det er ikke desto mindre tilfældet for Kasper Søby Mikkelsen, der lige er skiftet til TPI (Tarup-Paarup) i Danmarksserien. 

25-årige Kasper Søby Mikkelsen har nemlig tilbragt godt seks år i spansk fodbold og tørnet ud for klubber som Los Barrios, CD Almunecar og CD Madridejos. 

For hans seneste klub tørnede han ud i den fjerdebedste spanske række Tercera Division. 

Den 25-årige midtbanespiller siger til bold.dk, at han fik mange store oplevelser i Spanien. Han spillede blandt andet mod Barcelona og Real Madrids U19-hold samt Sevillas B-hold. 

- Som med alt andet er der mange op- og nedture, men det var kæmpestort først som ungdomsspiller at spille mod alle de største klubber i Spanien og senere hen spille mod diverse B- og C-hold som senior, siger Kasper Søby Mikkelsen til bold.dk, der tilføjer, at han har tørnet ud for diverse klubber i Spanien lige fra tæt på Gibraltar til Madrid. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmarksserien -Ny DS-spiller mødte Barca og Real: Kæmpestort
Foto: Kasper Søby Mikkelsen

Artiklen fortsætter under billedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her ses Kasper Søby Mikkelsen i kamp mod FC Barcelonas U19. Foto: Kasper Søby Mikkelsen

Fascineret af spansk stil

Danskeren drog til Spanien efter et efterskoleophold på Vejle Idrætsefterskole i tiende klasse og startede med at være på et akademi i to år. Efterfølgende tog danskeren til CD Almunecar, og her var han med på en stor rejse med klubben. 

- Jeg var med til at starte det i Almunecar, hvor vi startede i den laveste række, og jeg var med til to oprykninger, hvor jeg så skiftede videre og var til noget prøvetræning i England (AFC Fylde i Conference National, red.)

Hvordan kan det være, at du valgte at tage til Spanien?

- Jeg har altid været fascineret af den spanske stil, og jeg er stor Barcelona-fan. Den måde, som man spiller på i Spanien, har altid tiltrukket mig, så da jeg fik muligheden for at komme til Spanien, så var det ikke så svært et valg. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Drømmer du om at komme tilbage til spansk fodbold?

- Det er svært at svare på, fordi jeg er begyndt at studere, men der er ingen tvivl om, at jeg synes, at fodbold i udlandet er noget federe, end det er derhjemme. Det er der ingen tvivl om, siger Kasper Søby Mikkelsen til bold.dk. 

Offensivspilleren rejste hjem til Danmark i sommeren 2020, da han skiftede til Dalum. Nu skal han forsøge sig i Danmarksserien for TPI. 

Kasper Søby Mikkelsen fik også fornøjelsen af at spille mod Real Madrids U19-hold. Foto: Kasper Søby Mikkelsen

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 1. runde

FT

VAR

6 - 4

TAR

1 kommentar

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce