2023-06-19 13:28:38

Brøndby belønner U17-mestertræner

Menno van Dam, der for nyligt sørgerede for, U17-holdet i Brøndby vandt det danske mesterskab, bliver fra næste sæson U19-træner.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brøndby belønner U17-holdets mestertræner.

Menno van Dam overtager nemlig cheftrænerrollen på U19-holdet i den kommende sæson, efter Christian Sørensen stopper og fortsætter i FC Nordsjælland.

U17-chefen har ført holdet til det danske mesterskab og kan sikre sig The Double, såfremt de vinder pokalfinalen tirsdag.

Derfor er det et naturligt skridt, mener Christian Larsen, der er Head of Talent i Brøndbys Masterclass.

- Vi har været rigtig glade for tiden med Christian Sørensen, som har leveret en rigtig stor indsats og bidrag på U19-holdet og til akademiets udvikling. 

Artiklen fortsætter efter billedet

U19 Ligaen -Brøndby belønner U17-mestertræner
Foto: Brøndby IF

- Samtidig har vi alle set det flotte arbejde Menno har leveret på U17-holdet og hans positive drive i dagligdagen, så det giver rigtig god mening, at Menno nu får muligheden for at prøve kræfter med U19-holdet, da Christian Sørensen stopper i Brøndby IF over sommeren og starter i ny klub til den kommende sæson, siger Christian Larsen til klubbens hjemmeside.

Også Menno van Dam glæder sig over den nye stilling.

- Det har været en stor første sæson i Brøndby IF, og jeg har været stolt over at stå i spidsen for U17-holdet. Det er nogle fantastiske drenge og et flot dansk mesterskab.

- Det glæder mig, at klubben nu giver mig muligheden for at træne U19-holdet og sammen med resten af trænerteamet og staben i Masterclass skal vi udvikle spillerne til at konkurrere om pladserne i Superliga-truppen i årene, der kommer. 

- Det er en kæmpe ære for mig, og jeg vil gerne takke klubben for tilliden, siger han.

Viktor Kynde overtager stillingen son nu U17-cheftræner efter en sæson som assistenttræner under netop Menno van Dam.

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce