Kasper Davidsen var med i seneste landsholdstrup på U21-landsholdet.
Midtbanespilleren var dog ikke blandt Lars Knudsens udvalgte, da landstræneren i seneste uge udtog sin trup til den igangværende landsholdstermin.
Men Kasper Davidsen kommer alligevel med. Danskeren er blevet efterudtaget.
Det oplyser hans klub Holstein Kiel på sin X-profil.
Det fremgår ikke, om Kasper Davidsen erstatter en anden spiller, eller om den tidligere AaB-spiller bare bliver tilføjet til truppen.
U21-landsholdet skal først op imod USA i en testkamp, inden Belarus venter i EM-kvalifikationen d. 18. november.
Danmark er nummer tre i deres kvalifikationspulje.


Holstein Kiel
Danmark U21







































