2025-11-08 18:30:00

Nartey kan få Brøndby-rolle på U21-landsholdet

Noah Nartey kan spille flere pladser på U21-landsholdet, og det glæder landstræner Lars Knudsen sig over, da Brøndby-profilen har fået hul på bylden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 15. runde

FT

BIF

2 - 0

FCN

Når U21-landsholdet samles igen, bliver det med en brandvarm Noah Nartey på holdet.

Den unge midtbanespiller har imponeret den seneste tid i Brøndby IF med masser af mål og assists for de blågule.

I Superligaen er det blevet til fire mål og tre assists, mens Nartey i pokalen har noteret sig for tre mål. Han har for alvor fundet melodien under cheftræner Steve Cooper.

I Brøndby bruger man Nartey en tand længere fremme på banen, mens han senest blev brugt som central midtbanespiller på U21-landsholdet.

Så hvad vil landstræner Lars Knudsen gøre med Noah Nartey i den kommende samling?

- Jeg tror, man skal se det på en positiv måde, når man kan bruge spillere på forskellige steder. Det ser vi også hos os, at vi kan gøre med Noah og nogle af de andre spillere.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM kval. U21  -Nartey kan få Brøndby-rolle på U21-landsholdet
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Hos os kan Noah både spille centralt på midten, som han har gjort rigtig meget. Han kan også spille længere frem på banen, som han også gjorde, da han kom ind mod Wales.

- Så det er bare positivt, at Noah har fået lidt hul på bylden og begyndt at score lidt flere mål, end han har gjort tidligere. Det kan man også gøre fra forskellige positioner på banen, så det glæder vi os over.

Hvad ser du som hans primære position på dit hold?

- Jeg tror ikke, jeg vil sige, at Noah har nogen primære position på vores hold. Men med den konkurrencesituation, der er lige nu, er der mange om buddet. Så der er ingen, der er selvskrevet til at starte.

- Det er noget af det, der er positivt med den trup her, synes jeg. At der er enormt stor konkurrence, og det bliver lidt på dagen, der må afgøre, hvem det er, der kommer til at starte, siger Lars Knudsen.

20-årige Noah Nartey har allerede spillet ti kampe for U21-landsholdet, da han også var med ved sommerens EM-slutrunde.

Danmark møder USA i en testkamp hjemme på Vejle Stadion 14. november. Fire dage senere møder man Belarus i EM-kvalifikationen på udebane.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 15. runde

FT

BIF

2 - 0

FCN

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce