2022-10-29 13:58:27

FCK-talent med hattrick i vanvittig dansk U17-sejr

I kvalifikationen til U17-EM leverede Danmark et magtpræstation, da de smadrede Estland med hele 8-0. Her var FCK's Amin Chiakha i hopla med et hattrick.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U-17 - 2. runde

FT

DU1

8 - 0

ESU

Det danske U17-landshold er i denne tid samlet i forbindelse med en række kvalifikationskampe til EM.

Tidligere på ugen slog de Rumænien med 3-0, og lørdag var det så Estland, som skulle forsøge at sætte en stopper for de danske talenter, men det blev nærmest en umulig opgave.

Danmark var nemlig klasser bedre end U17-talenterne fra Estland.

Allerede efter fire minutter var Danmark nemlig foran, da FCK-talentet Amin Chiakha åbnede ballet, og det var angriberens helt store dag.

I løbet af to minutter havde han nemlig udbygget Danmarks føring til 3-0, da han i det 27. og 28. minut kom på tavlen, og dermed var det opgør nærmest afgjort, inden der var spillet en halv time.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM U17 Kvalifikation -FCK-talent med hattrick i vanvittig dansk U17-sejr
Foto: Claus Birch/fodboldbilleder.dk

Han var også tæt på at gøre det til 4-0 efter 31 minutter, men denne gang var det træværket, som stod i vejen for danskeren.

Efter 39 minutter ville Tobias Lund Jensen også lege med, da Club Brugge-danskeren gjorde det til 4-0 inden pausen efter en assist af Christian Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det danske målshow fortsatte efter pausen, hvor Jørgensen selv kom på tavlen, da FC Midtjylland-talentet med et flot langskud nu gjorde det til 5-0.

Nu havde spillere fra Jylland og Sjælland fået nettet til at blafre, men Fyn skulle selvfølgelig ikke føle sig uden for, og derfor var det Max Albæk fra OB, som bankede endnu et søm i den estiske kiste til 6-0.

Opgøret endte med en sejr på 8-0 til Danmark, da Silkeborgs Sebastian Mikkelsen scorede to mål i de døende minutter, hvor det ene var på et straffespark.

Det danske U17-landshold ligger nu nummer et i gruppen med maksimum point efter de to første runder med en målscore på 11-0.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U-17 - 2. runde

FT

DU1

8 - 0

ESU

3 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0