2025-06-11 22:00:00

Bischoff er tidligt ude: Fedt at være den yngste til EM

Clement Bischoff glæder sig til U21-EM, hvor han vil vise sig frem for Danmark. Han er den yngste i truppen, og det kan koste på træningsbanen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Slovakiet
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U21 - 1. runde

FT

UKR

2 - 3

DAN

U21-landsholdet er i Slovakiet for at spille sommerens EM-slutrunde.

For flere spillere i den danske trup er det sidste tur med 'gutterne', da de på grund af deres alder ikke længere må spille på holdet.

Og så er der Clement Bischoff fra Brøndby IF.

Bischoff er blot 19 år og er kommet "for tidligt" på U21-landsholdet, og det glæder han sig over.

– Det er svært at sige, om jeg havde regnet med det. Det var noget, jeg sigtede hen imod, da jeg var med U20-landsholdet og havde nogle rigtig gode præstationer i Superligaen.

– Det gjorde, at jeg i hvert fald var berettiget til at være omkring U21-slutrunden.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM U21 -Bischoff er tidligt ude: Fedt at være den yngste til EM
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

– Så er det jo fedt at være den yngste i truppen og kunne prøve en slutrunde så tidligt.

– De andre har spillet to års kvalifikation for at nå hertil, mens jeg først lige er kommet nu. Jeg skulle lige ind i det, men det er rigtig fedt at være med, siger Clement Bischoff til Bold.

Ingen drillerier fra truppen
Clement Bischoff er årgang 2005, men han er ikke den eneste.

Theo Sander, Noah Nartey, Oscar Højlund, Thomas Jørgensen og Conrad Harder er også født i 2005 og er med til EM.

Bischoff har dog først fødselsdag den 16. december, og derfor er han yngste mand på U21-landsholdet.

Driller de andre dig, nu hvor du er den yngste i truppen?

– Nej, det har jeg faktisk ikke hørt så meget for. Det er kun lige, når vi spiller kant, når vi skal træne senere.

– Her hører jeg fra dem, at jeg skal ind i midten og starte. Men ellers synes jeg ikke, at det er så slemt, griner Clement Bischoff.

Ikke den bedste optakt i Brøndby
Clement Bischoff havde taget det store smil med ud på træningsbanen i Poprad, Slovakiet.

Han er klar til at give den gas i de kommende uger, hvor han gerne vil vise sig frem i rødt og hvidt.

Optakten til slutrunden har dog ikke været den bedste for Bischoff rent spillemæssigt.

– Jeg kommer i en rigtig fin form. Det var selvfølgelig ikke min bedste spillemæssige form fra Brøndby, men jeg har tænkt over tingene og haft motivation til at gøre det rigtig godt til den her slutrunde.

– Jeg har fået trænet rigtig godt, så jeg føler mig klar til at give den gas.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Og det får Bischoff mulighed for torsdag, når Danmark sparker EM i gang mod Ukraine.

Det bliver dog på ingen måde nemt for de danske talenter.

– Den bliver sindssygt vigtig. Det er en kamp, som kommer til at blive præget af meget fysik og et rigtig godt ukrainsk landshold, som også har drillet de store hold i både kvalifikationen og i nogle træningskampe.

– Så det er et stærkt hold, men det er en kamp, som vi skal vinde for at kunne gå videre. Det er også det, vi har sat næserne op efter, lyder det fra Clement Bischoff.

Der er kampstart kl. 18 torsdag mellem Danmark og Ukraine, hvor Bold vil være på plads i Slovakiet.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U21 - 1. runde

FT

UKR

2 - 3

DAN

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce