2022-06-14 21:47:14

Første mål for BIF-komet: Blandede følelser

Mathias Kvistgaarden fik scoret sit første mål for U21-landsholdet tirsdag mod Tyrkiet, men alligevel var BIF-kometen ærgerlig, da danskerne ikke formåede at gå direkte videre til EM.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tirsdag aften var U21-landsholdet en del af et hektisk opgør mod Tyrkiet, hvor der blev gået til den på banen og lægterne, og det hele endte med en dansk sejr på 3-2.

Alligevel var de danske spillere skuffet efter opgøret, da sejren ikke var nok til at snuppe en direkte plads ved EM-slutrunden. I stedet skal de nu ud i playoff-kampe for at kvalificere sig.

Brøndbys Mathias Kvistgaarden startede kampen på bænken, men han kom på banen og gjorde en god figur, hvor han desuden fik scoret sit første mål på U21-landsholdet.

Dermed fik Kvistgaarden sin første scoring, men han var alligevel skuffet over resultatet. 

- Det var fantastisk, at jeg scorede, men det er med blandede følelser. Det var dejligt, at jeg kunne komme ind og bidrage med et mål, fordi det er jo det, som man drømmer om ude på bænken.

- Men vi ville jo gerne have været gået direkte videre, men vi gjorde det svært for os selv. 

Kvistgaarden fortæller videre, at 1-1-kampen mod Skotland var afgørende for, at de nu må vente lidt med at booke en billet til EM-slutrunden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her havde Danmark utallige chancer, men de kunne simpelthen ikke få vundet kampen, og dermed endte de i en svær situation tirsdag aften.

- Det var både i den her kamp og de andre, at vi gjorde det svært for os selv. Man kan snakke om mange ting. Vi fik jo ikke prikket bolden ind mod Skotland, fordi hvis vi havde vundet den kamp, så havde det hele været nemmere for os mod Tyrkiet.

- Så det var en svær situation, som vi satte os selv i, og sådan er det engang imellem. Det er en del af fodbold, så det var svært. Men nu må vi gå ud og vinde de to kampe i playoff, lyder det fra Mathias Kvistgaarden til bold.dk.

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0