2024-09-10 21:03:26

Kvistgaarden fik et vrid i knæet: En smule ømt

Mathias Kvistgaarden kom galt afsted med sit knæ for U21-landsholdet. Profilen spillede dog kampen færdig og tror på, at han bliver klar for Brøndby.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Vejle Stadion
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U21 - 1. runde

FT

DAN

5 - 0

TJE

28'
10
William Bøving
Mål
48'
20
Mika Biereth
Mål
54'
30
Oliver Sørensen
Mål på straffe
61'
40
Thomas Kristensen
Mål
87'
50
Mathias Kvistgaarden
Mål

Der gik et suk gennem de danske fans på Vejle Stadion.

Efter 53 minutter røg Mathias Kvistgaarden i græsset efter et sammenstød med Tjekkiets målmand, så Danmark fik tilkendt et straffespark.

Kvistgaarden blev dog liggende i længere tid, hvor han modtog behandling fra den danske stab.

Efterfølgende tog Brøndby-stjernen sig til det knæ, som flere gange har voldt ham problemer, men han formåede at spille kampen færdig.

Bold var på plads på Vejle Stadion og spurgte Kvistgaarden om en status på knæet.

- Jeg fik på et eller andet tidspunkt overstrukket eller et vrid i det knæ, som jeg har været skadet i. Det er en smule ømt nu.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM U21 -Kvistgaarden fik et vrid i knæet: En smule ømt
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

- Men det skal bare lige behandles, så er jeg klar til weekenden.

- Det eneste, som jeg tænkte, var av. Så måtte jeg op og forsøge at løbe videre på det. Det virkede denne gang, så vi må bare få det behandlet, når jeg kommer tilbage til klubben.

Brøndby-cheftræner Jesper Sørensen var på plads til kampen.

Her kunne Bolds udsendte se, at Sørensen var meget opmærksom på, hvad der var sket med Kvistgaarden.

Han drog derfor også et lettelsens suk, da Brøndby-stjernen løb på banen igen.

Tror du, at du er klar til weekenden?

- Ja, selvfølgelig er jeg det, siger Mathias Kvistgaarden.

På tavlen igen
Det var godt for Danmark, at Mathias Kvistgaarden kunne spille videre.

Profilen spillede en stor kamp, da danskerne smadrede Tjekkiet med 5-0 i EM-kvalifikationen.

Kvistgaarden leverede her en assist og en scoring, og sidstnævnte var han ekstra glad for.

- Det var dejligt. Jeg har ikke været så meget på tavlen i den her kvalifikation. 

- Så at jeg nu kunne gøre det i begge kampe i den her runde, er sindssygt dejligt. 

- Det er dejligt lige at få krydset den af med at score i en kvalifikation, siger Mathias Kvistgaarden med et stort smil.

Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Mathias Kvistgaarden har nu spillet 15 kampe for U21-landsholdet, hvor han er oppe på seks mål i rødt og hvidt.

Nu vender han så snuden hjem mod Brøndby, som på søndag tager imod Sønderjyske i Superligaen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U21 - 1. runde

FT

DAN

5 - 0

TJE

28'
10
William Bøving
Mål
48'
20
Mika Biereth
Mål
54'
30
Oliver Sørensen
Mål på straffe
61'
40
Thomas Kristensen
Mål
87'
50
Mathias Kvistgaarden
Mål
Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce