2022-06-07 17:36:25

O'Riley vil til VM: Rart med ros fra Hjulmand

Matt O'Riley fortæller til bold.dk, at han har et klart mål om at komme med til VM senere på året, og derfor var han også glad for den ros, som han for nylig fik af Kasper Hjulmand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I starten af 2022 var der stort set ingen i den danske andedam, som vidste, hvem Matt O'Riley var, men det har siden da ændret sig markant.

Den engelsk-fødte dansker skiftede nemlig fra MK Dons i League One til skotske Celtic, hvor han har haft stor succes, og så er O'Riley da også blevet en del af det danske U21-landshold.

De er i denne periode samlet i forbindelse med EM-kvalifikationen, men inden de skulle møde op i Vejle, fik en række af dem lov til at træne med A-landsholdet, og det var en god oplevelse for O'Riley.

Det fortæller han til bold.dk.

- Jeg kunne rigtig godt lide at træne med dem. Jeg elsker at spille med gode spillere, og det gælder også på klubplan. Når du spiller sammen med gode spillere, bliver du selv bedre og hurtigere på banen, så det var fedt at prøve.

- Jeg spiller jo også med topspillere til dagligt, så jeg finder det mere og mere nemt. Jeg har hurtigt fundet ud af, hvordan og hvornår de vil have bolden, og sådan var det også med landsholdet.

- De forskellige trænere tog også godt imod mig og snakkede en del med mig, så det var en god oplevelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ros fra Kasper Hjulmand

Matt O'Riley fik også muligheden for at komme tættere på landstræner Kasper Hjulmand, og det var et møde, som Celtic-spilleren ser tilbage på med glæde.

- Ja, det gjorde jeg da. Han kom over til mig og fortalte, at han var glad for at se mig. Han roste mig også for mit spil. Det var rart at høre, fordi det er jo den danske landstræner, som du hører det fra.

- Jeg ville selvfølgelig også gerne vise mig frem for ham, fordi jeg har jo et mål om at blive udtaget til landsholdet og komme med til VM. Det var mit mål, da jeg blev udtaget første gang til U21, og det er det stadig.

- Så de dage var en rigtig god chance for mig at vise, hvad jeg kan præstere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lovede Kasper Hjulmand dig en plads i VM-truppen?

- Nej, det gjorde han ikke, lyder det fra O’Riley med et stort grin, inden han fortsætter.

- Han sagde dog, at det var godt at se mig spille på det niveau, da jeg spillede godt med gode spillere.

- VM er mit mål, men hvis jeg ikke bliver udtaget, så er det bare sådan, at det er. Jeg må arbejde hårdt og gøre det godt for Celtic og U21-landsholdet, og så ser jeg på det til den tid, udtaler Matt O'Riley til bold.dk.

21-årige Matt O'Riley står noteret for to landskampe for U21-landsholdet.

Han kan få sin tredje på fredag, når de møder Skotland i EM-kvalifikationen, hvor bold.dk vil være til stede.

27 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0