2022-09-23 09:21:01

U21-landsholdet i skæbnekamp: Vi er tændte!

Fredag aften skal det danske U21-landshold op imod Kroatien i den første af to playoff-kampe til EM. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

bold.dk i Kroatien

Torsdag tabte A-landsholdet til Kroatien efter en kamp, hvor alt for mange spillere ikke var i nærheden af deres topniveau.

Fredag skal U21-landsholdet gerne ramme deres ypperste, når de møder det kroatiske U21-landshold i den første af to ultravigtige EM-kval-opgør.

- Drømmen er at score nogle mål, for det vil sikre os et godt udgangspunkt, som Bodø/Glimt-spilleren Albert Grønbæk siger.

På tirsdag venter returopgøret i Vejle, og det samlede resultat betyder EM-vind-eller-forsvind for Jesper Sørensens mandskab.

- Vi kommer til at være ekstra tændte, fordi det er så vigtig en kamp, og vi vil gerne til Danmark med et godt udgangspunkt.

- Der er noget mentalt i, at det er to knald-eller-fald-kampe. Det bliver en stor opgave for os i defensiven at holde deres to fysisk stærke angribere. Hvis vi kan lukke dem ned, ser jeg gode perspektiver, for vi har selv så gode individualister fremme af banen, at vi nok skal komme til chancer og forhåbentlig score nogle mål, siger Mathias Ross.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En af de offensive esser, der skal shine, er FC Københavns Mohamed Daramy.

- Det er to vigtige kampe, hvor vi virkelig skal være på dupperne som hold. Det bliver en intens kamp, for de har gode spillere, vi virkelig skal passe på. Men det er vi også.

- Der kommer til at være noget plads, som vi kan løbe og lege i. Begge hold vil give alt, og det bliver en fed kamp, siger han, mens FC Nordsjælland-profilen Oliver Villadsen supplerer.

- Jeg glæder mig til at se, hvilken kaliber modstanderne har. Vi har nogle rigtige dygtige individualister, som skal shine. Men det kræver, at kollektivet fungerer, siger Villadsen.

Kampen mellem Kroatien og Danmark spilles fredag aften klokken 18.00. Du kan følge opgøret live her på siden. 

3 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0