Kunstgræsset i Astana er muligvis ikke helt optimalt, men man kommer ikke uden om, at Danmark er klare favoritter mod Kasakhstan.
Søndagens modstander ligger nummer 115 på verdensranglisten, men Kasper Hjulmand har ikke tænkt sig at undervurdere Kasakhstan.
Landstræneren beskriver holdet således.
- Styrkerne er, at det er et meget kompakt, hårdtarbejdende og godt organiseret hold. De kæmper sammen og har også nogle individuelle spillere, der kan gøre noget.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har respekt, men selvfølgelig ved vi, at vi er favoritter. Kasakhstan gjorde det godt i Nations League, så vi har respekt.
- Vi vil spille på vores egen måde og forsøge at dominere så meget som muligt, så vi kan udnytte, at niveauet på vores spillere er virkelig godt. Vi har et fantastisk hold, siger Hjulmand.
bold.dk er på plads i Astana og giver dig løbende seneste nyt og optakt til kampen med en række danske fans og på stadion.