2024-05-31 10:30:00

DBU har lang vej til ’ligeløn’: Kræver kæmpe løft til kvinderne

Kvinderne får det samme i startpenge som herrerne i udekampene fremover, men de har lang vej til lige vilkår, som DBU går efter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

DAN

0 - 2

SPA

Skal det udløse samme honorar at spille på herre- og damelandsholdet i fodbold?

Det er i hvert fald det synspunkt som DBUs fodbolddirektør Peter Møller har givet udtryk for.

Samme synspunkt har unionens direktør, Erik Brøgger Rasmussen, bakket op om.

Fredag faldt der en ny aftale på plads for herrelandsholdet, hvor Schmeichel, Kjær og Eriksen på trods af markante stigninger i indtægterne ikke har krævet mere i honorar.

Til gengæld har de accepteret, at kvinderne skal have det samme for at stille op til udekampe. Her venter et beløb 8484 kr. pr. spiller i kvalifikationskampene, hvilket er en pæn opgradering for kvindernes vedkommende.

Nu skal DBU og Spillerforeningen i gang med at forhandle en ny spilleraftale på plads for kvinderne efter sommerferien. Den nuværende står først til udløb i 2025, men parterne er allerede blevet enige om at indlede forhandlingerne

I efteråret sagde Peter Møller det meget klart:

- Vi synes, at der skal være en lige honorering, men som jeg har sagt før, er der en modpart på den anden side af bordet, som skal spille ind i det.

- Men fra DBU er vores holdning, at vi skal have en lige honorering. Vi skal have lige muligheder for at komme med til slutrunder. Det er vores udgangspunkt, lød det fra Peter Møller sidste efterår.

Nu bliver de forestående forhandlinger interessante at følge. Altså om DBU er villige til at løfte kvinderne op på et tilsvarende niveau som herrerne.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -DBU har lang vej til ’ligeløn’: Kræver kæmpe løft til kvinderne
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FIFA har gjort klar til at tage skridtet. Man har meddelt, at fra næste VM-slutrunde for både mænd og kvinder skal præmiepengene være ens.

Som det ses herunder, er der i dag kæmpemæssig forskel på honorarerne til mænd og kvinder for at spille på landsholdet.

I det billede skal man også have med, at herrelandsholdet er DBU’s største indtægtskilde. De har en tv-aftale til en årlig værdi i niveauet 111 mio. kr.

Læg dertil udsolgte tribuner i Parken og sportslige resultater, der sikrer fire slutrunder i træk.

Det er indtægter, der skæpper godt i kassen hos DBU, der sidste år landede et overskud på 24,1 mio. kr.  på trods af forventninger om et minus på 13,8 mio. kr.

Overskuddet skyldes både afkast på værdipapirer, men også fem udsolgte landskampe i Parken for Kasper Hjulmands tropper.

Så meget får kvinderne:

EM- og VM-kvalkampe:

Hjemme: Udtagelsesbonus 4800 kr.

Sejrsbonus: 4800 kr.

Uafgjort: 3600 kr.

Bonus pr. betalende tilskuer: 0,60 kr.

10 fribilletter – uden spisning og to til spisning efter kampen til nærmeste familie.

UDE:

Udtagelsesbonus: 4800 kr. Stiger nu til et beløb på 8484 kr.

Sejrsbonus: 4800 kr.

Uafgjort: 3600 kr.

I tilfælde af kvalifikation til EM- og VM-slutrunde modtager hver spiller en bonus på 3600 kr. pr. kamp den pågældende spiller har været med i.

Slutrunder:

12.000 kr. pr. spiller der udtages til slutrunden.

36.000 kr. pr. spiller ved videre kvalifikation fra indledende runde.

36.000 kr. pr. spiller ved kvalifikation til 1/8-finale.

42.000 kr. pr. spiller ved kvalifikation til kvartfinale.

48.000 kr. pr. spiller ved kvalifikation til semifinale.

120.000 kr. pr. spiller ved finalesejr.

STIPENDIER:

Der uddeles ti stipendier á 6000 kr. om måneden, plus ti stipendier á 4000 kr. om måneden til fordeling på en liste af 30 spillere fra en bruttoliste til landsholdet.

Der er indregning en stigning på 20 procent fra aftalens indgåelse i 2017. Aftalen blev i øvrigt forlænget i 2020 til udløb i 2025.

Så meget får herrerne (Den nye aftale fra 1. august 2024-31. juli 2028)

EM- VM-kvalkampe:

Hjemme:

Udtagelsesbonus: 0 kr.

Tilskuerbonus pr. tilskuer: 1,80 kr.

Ved sejr i bonus: 28.200 kr

Hver spiller får fire fribilletter og mulighed for at købe yderlige ti billetter.

UDE:

Udtagelsesbonus: 8484 kr.

Ved uafgjort: 14.462 kr.

Ved sejr: 47.000 kr.

Ved kvalifikation til EM- eller VM-slutrunde udløser det en bonus på 54.231 kr. pr. kamp man har deltaget i.

Derudover en bonus for at deltage i slutrunderne. Ved VM i Qatar fik hver spiller en bonus på 891.000 kr. for de tre kampe. En VM-triumf havde i Qatar udløst 4,95 mio. kr. til hver spiller.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

DAN

0 - 2

SPA

Annonce

31 kommentarer

Se kommentarer
Annonce