2024-03-20 18:00:00

Dorgu vil overbevise Hjulmand: Det er i mine hænder

U21-landsholdsprofilen Patrick Dorgu fortæller til Bold, at han håber på at kunne spille sig i betragtning til Kasper Hjulmands EM-trup.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskabskampe U21 - 1. runde

FT

ØST

1 - 1

DAN

Aktuelt er han blandt U21-landsholdets profiler, men til sommer håber han at stå et andet sted.

19-årige Patrick Dorgu siger det, som de fleste fodboldspillere drømmer om. Han vil repræsentere Danmark ved EM-slutrunden i Tyskland, og han ser det, som noget han selv aktivt skal gribe ud efter.

Det fortæller han i et interview med Bold.

- Selvfølgelig håber jeg, at jeg kan spille mig ind i EM-truppen. Det ville være kæmpestort. 

- Det er i mine hænder og selvfølgelig også i Kasper Hjulmands, så jeg prøver bare at gøre det så godt som muligt på klubplan, og så er det jo ham, der vælger truppen, siger Dorgu.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -Dorgu vil overbevise Hjulmand: Det er i mine hænder
Foto: Jero Morales/EPA/Ritzau Scanpix

Rolig om Lecce-situation
Den unge venstre back var i starten af denne sæson mere eller mindre fast mand i Lecces startopstilling. 

På det seneste har rollen dog ændret sig en smule, idet Dorgu har siddet en del på bænken, men den situationer er hovedpersonen meget rolig omkring.

- Jeg har ikke startet særlig meget inde i de seneste måneder, og det gør det selvfølgelig sværere at vise sig frem.

- Men det er ikke sådan, at jeg har haft et behov for at gå til træneren og snakke om det. 

- Jeg er stadig meget ung og har masser af tid foran mig, så jeg holder bare hovedet nede og gør det så godt som muligt, når jeg træner, siger Dorgu.

Venter med landsholdsvalg
Ender Patrick Dorgu med at spille sig ind i EM-varmen hos Hjulmand, vil han potentielt skulle tage et vigtigt valg.

Venstre backen kan nemlig både stille op for Danmark og Nigeria i landsholdsregi, og her vil en dansk EM-kamp låse ham til de rød/hvide farver.

Den del ønsker han dog først at kaste tankerne hen på, hvis det bliver aktuelt.

- Det har jeg ikke tænkt over. Alle drømmer om at kunne repræsentere sit land. Jeg er født i Danmark og har afrikanske rødder, og lige nu har jeg ikke tænkt på at skulle tage et valg. 

- Jeg spiller bare fodbold og lader det komme med tiden, afslutter Dorgu.

U21-landsholdet skal i denne landskampspause møde Litauen i EM-kvalifikationen samt spille en venskabskamp mod Østrig.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskabskampe U21 - 1. runde

FT

ØST

1 - 1

DAN

Annonce

19 kommentarer

Se kommentarer
Annonce