Bestyrelsesformand i Parken Sport- og Entertainment, Allan Agerholm, fortalte for nyligt til Ekstra Bladet, at græsset på banen i Parken har fået stress.
Helt enig i den betragtning er Finlands landstræner, Markku Kanerva, ikke.
Han fortæller nemlig ifølge Ritzau, at han er glad for, hvad han ser på banen, selv om han har set bedre.
- Jeg synes, banen ser god ud. Vi må se, hvad vi får ud af det, når vi har trænet på den.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi vil selvfølgelig gerne spille på en perfekt bane, men det er ret naturligt, at banen er medtaget, når det er vinter, siger Markku Kanerva ifølge Ritzau.
Der er kampstart klokken 20:45 mellem Danmark og Finland torsdag aften.
Danmark møder Kasakhshtan den 26. marts klokken 15.