2024-06-18 11:59:00

Før DK-brag: Serbiske fans i masseslagsmål og racistiske tilråb

De serbiske fans, der står over for Danmark på tirsdag, fik raget negative overskrifter til sig før, under og efter kampen mod England, der bød på masseslagsmål, abe-lyde og Putin-tilråb. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 2. runde

FT

SVN

1 - 1

SER

EM-slutrunden ruller for fulde gardiner, hvor fans fra hele kontinentet er samlet i de mange tyske byer.

Her bliver sejre fejret og nederlag skyllet væk. 

Og mens der ruller finurlige historier med albanere, der knækkede spaghetti for øjnene af de italienske fodboldfans, er det ikke alle historierne, der er lige positive. 

For på den relativt korte tid, EM-slutrunden har rullet, har de serbiske fans raget en del negative overskrifter til sig. 

Masseslagsmål med englændere
Inden opgøret mod England skulle 150 engelske og serbiske fans have været i slåskamp. 

En slåskamp, der ifølge Gelsenkirchens politi blev forårsaget af, at en række engelske fans ville ind på en restaurant, der var proppet med serbere. 

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -Før DK-brag: Serbiske fans i masseslagsmål og racistiske tilråb
Foto: Ntb/Reuters/Ritzau Scanpix

- Den serbiske fangruppe var allerede i restauranten, hvor de spiste. Dernæst kommer en større gruppe englændere ind på restauranten, og det er her striden mellem de to starter, siger Peter Both, politichef i Gelsenkirchen, ifølge Express.

- Det, der er svært at sige nu, er, hvorvidt det er serberne, der nægtede adgang til englænderne, eller om det var englænderne, der provokerede serberne? 

- Det er svært gøre sig klog på i retrospekt, afslutter politichefen. 

Slåskampen gjorde, at én englænder og syv serbere blev anholdt. En englænder røg også på hospitalet, men skulle have udskrevet sig selv i tide til at nå kampen. 

Putin tilråb og abe-lyde til engelske spillere
Under selve kampen mod England skulle en række serbiske fans have råbt abe-lyde efter de engelske spillere, hvilket UEFA prompte reagerede på

- En disciplinær-undersøgelse er påbegyndt, der skal se nærmere på diskriminerende opførsel, lød meldingen fra UEFA i en pressemeddelelse. 

Det var dog ikke det eneste, UEFA var nødsaget til at undersøge. For Kosovo, som erklærede deres uafhængighed til Serbien tilbage i 2008, har indgivet en formel klage til UEFA over nogle af de flag, de serbiske fans havde på stadion. 

Her lyder det ifølge anklagen, at flagene skulle vise et territorie, der inkluderede Kosovo. Dermed går det imod UEFA's regler for flag, som ikke må indeholde 'en provokerende meddelelse uegnet til en sportsbegivenhed'.

Og efter nederlaget til England er adskillige serbiske fans blevet filmet, mens de tilsyneladende råber 'Vladimir Putin' i de tyske gader. 

Det melder flere engelske medier, der tilmed også har video af tilråbene. 

Det serbiske fodboldforbund har fortsat ikke reageret på hverken Putin-råb, publikum-sammenstød eller racistiske tilråb. 

Serbien skal møde Danmark på tirsdag i München.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 2. runde

FT

SVN

1 - 1

SER

Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce