EM -Hjulmand varsler total opmærksomhed på tysk geni
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
2024-06-27 06:30:00
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hjulmand varsler total opmærksomhed på tysk geni

Danmark kommer til at være ekstremt opmærksomme på Toni Kroos, der ifølge landstræner Kasper Hjulmand er umulig at lukke fuldkommen ned for.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Freudenstadt
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - ottendedelsfinale

FT

TYS

2 - 0

DAN

Seks Champions League-titler, en VM-triumf og et hav af pokaler fra spansk fodbold. 

Det er ikke en hvilken som helst fodboldspiller, Pierre-Emile Højbjerg og resten af den danske midtbane skal stå over for i lørdagens EM-ottendedelsfinale mod Tyskland. 

Toni Kroos er i en klasse for sig, og derfor holdt Kasper Hjulmand sig heller ikke tilbage, da Bold onsdag spurgte ham ind til, hvad det har betydet for det tyske landshold at få den 34-årige midtbanespiller tilbage i folden. 

- Det betyder rigtig meget. Nogle gange skal der noget til, for at andre ting tikker, og tandhjulene begynder at køre rigtigt med de spillere, man har. 

- At Julian (Nagelsmann, red.) fik ham installeret ind i holdet igen, var en genialitet. Det har fået det sidste til at klikke for Tyskland. 

- De har haft nogle rigtig gode kampe i løbet af året, hvor de har set gode ud, men jeg synes, at Kroos lige får det sidste tandhjul til at klikke, så det passer med de spillere, de har

Hvordan lukker I ham ned? 

- Spillere med så stor klasse kan man ikke lukke ned, men vi er totalt opmærksomme på, hvor han er, og hvad det er for nogle ting, han gør. Der er ingen tvivl om, at det er en vigtig ting i deres spil, siger Hjulmand. 

Toni Kroos er i år vendt tilbage til det tyske landshold efter en treårig pause. 

Sommerens EM er dog midtbanespillerens sidste dans, idet han har besluttet sig for at lægge støvlerne på hylden, når slutrunden er færdig. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - ottendedelsfinale

FT

TYS

2 - 0

DAN

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce