2023-06-12 14:54:39

Mæhle langer ud efter AaB: Der mangler noget sjæl og DNA

Landsholdsbacken Joakim Mæhle mener, at AaB mangler sjæl og DNA, efter at hans hjerteklub er rykket ud af 3F Superligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Helsingør
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 3. runde

FT

DAN

1 - 0

NIR

AaB er rykket ud af 3F Superligaen, og det er langt fra noget, som Joakim Mæhle er tilfreds med.

Landsholdsbacken satte mandag ord på sin tidligere klub, da pressen havde mulighed for at snakke med ham forud for Danmarks kampe mod Nordirland og Slovenien, og her havde han ikke meget positivt at sige.

- Det er ikke, som det har været førhen. Man har hentet mange udenlandske spillere og hentet mange på lejeaftaler, uden at man har kigget ned på akademiet.

- Det kan godt være, at kvaliteten ikke har været god nok hos de unge spillere, men så må man kigge på det. Det er ikke godt nok, hvis man ikke kan producere spillere til Superligaen, siger Mæhle og fortsætter.

- Man har vist det før, og jeg er ikke fan af, at man henter udenlandske spillere og henter spillere på lejeaftaler. Det er ikke AaB's DNA, og det er ikke det, som AaB er kendt for.

- Jeg synes, at det er noget, hvor man skal kigge indad. Der mangler noget AaB-sjæl og noget AaB-DNA deroppe. Jeg håber de tyske ejere har en god plan og en god strategi, lyder det fra Mæhle.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -Mæhle langer ud efter AaB: Der mangler noget sjæl og DNA
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den 26-årige landsholdsback blev også spurgt ind til, hvordan han har oplevet nedrykningen udefra.

- Det var super mærkeligt at se. Det var hårdt og skuffende. Jeg er AaB-fan helt ind til benet, og det er min hjerteklub. 

- Jeg tror ikke rigtig, at det er gået op for mig, at AaB skal spille i 1. Division og spille mod klubber som Vendsyssel og Kolding.

- Det bliver super mærkeligt, men forhåbentligt kan de vende det til noget positivt deroppe. 

- De skal se det som en ny start, og så skal de bygge klubben op fra bunden igen, som man gjorde inden man vandt ‘the double’. Man skal bruge akademiet og de unge spillere mere, siger Mæhle til den fremmødte presse.

Hold jer fra spillernes indbakker!

Joakim Mæhle var kort efter nedrykningen ude på Twitter, hvor han også satte ord på nedrykningen.

Her skrev han også, at fans skulle holde sig væk fra spillernes indbakker på de sociale medier.

Derfor blev landsholdsbacken spurgt, hvorfor han følte et behov for at skrive det.

- Jeg ved, hvordan man som spiller har det efter sådan et nederlag, og fordi jeg selv har oplevet, hvor dumme folk kan være på sociale medier. 

- Det er ikke spillernes skyld alene. De er professionelle fodboldspillere, og de ved godt, at de har skuffet. Hvis nogen er skuffede og kede af det, så er det spillerne.

- Så jeg prøvede bare at beskytte dem en lille smule, siger Mæhle

Har du selv oplevet det, hvor det gjorde ondt?

- Jeg ved ikke, om det har gjort ondt på mig, men jeg ved, hvor dumme folk kan være. Blandt andet efter VM.

- Folk er enormt hårde på sociale medier. Jeg er god til at tackle det, og det påvirker mig ikke, men der er nogen, der ikke er vant til det.

- Unge mennesker kan især være meget sårbare, så jeg håber for alt i verden, at der ikke er nogen, der har skrevet til spillerne, siger Joakim Mæhle.

26-årige Mæhle spillede 27 kampe for AaB, inden han i 2017 skiftede til Genk i Belgien.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 3. runde

FT

DAN

1 - 0

NIR

Annonce

24 kommentarer

Se kommentarer
Annonce