Det algeriske fodboldforbund har længe forsøgt at hverve Yacine Adli, men det kommer ikke til at ske.
AC Milan-spilleren har valgt at stille op for Frankrig på grund af det høje niveau. Det fortæller han i et interview med La Gazzetta dello Sport.
- Jeg er fan af Algeriet, men som spiller vælger jeg Frankrig. Det har jeg gjort på grund af, at de er bedre.
- Mine ambitioner er at spille på det højeste niveau, men det betyder ikke, at Algeriet ikke er højt niveau. Udfordringen er bare større på det franske landshold.
- Jeg vil gerne være ærlig og transparent i forhold til mit valg. Jeg er bare en ganske normal spiller med mål og drømme, fortæller den 23-årige midtbanespiller.
Yacine Adli står noteret for fem kampe på det franske U20-landshold.
Det er dog ikke blevet til debut på A-landsholdet endnu.



AC Milan
EM
Frankrig
Algeriet





































