Kasper Hjulmand har været nødt til at lave sin fjerde udskiftning i landsholdstruppen.
DBU oplyser tirsdag på X, at Alexander Bah har været nødsaget til at tage hjem fra landsholdslejren på grund af en mindre skade.
I stedet for har landstræneren valgt at udtage Mads Roerslev fra Brentford.
Premier League-backen har aldrig været med landsholdet før og kan derfor få debut mod enten Schweiz og Færøerne, som der spilles træningskampe mod.
Artiklen fortsætter efter billedet

24-årige Roerslev var meget tæt på at blive udtaget i første omgang, fortalte Hjulmand, da han udtog sin landsholdstrup.
Her lød det, at Roerslev var forrest i køen, hvis han fik et afbud hos en back, og landstræneren har altså holdt sit ord.
Roerslev har i alt spillet 114 kampe for Brentford. Tidligere har danskeren spillet for klubber som FC København og Vendsyssel.
Alexander Bah har en mindre skade og kan ikke nå at blive klar til de to testkampe. Han forlader derfor lejren i dag. Landstræner Kasper Hjulmand har i stedet udtaget Brentfords Mads Roerslev, som kan få sin debut for Herrelandsholdet🇩🇰God bedring til Bah, og stort velkommen… pic.twitter.com/iVTiyAOlNH
— Fodboldlandsholdene 🇩🇰 (@dbulandshold) March 19, 2024

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brentford
EM
Danmark

































