Mandag mødes Østrig og Frankrig i EM-slutrundens første spillerunde.
Landstræner Ralf Rangnick har forberedt sit østrigske mandskab grundigt på mødet med det stjernespækkede franske landshold, men det var en franskmand, der ikke var udtaget, som Ralf Rangnick talte mest om på søndagens pressemøde.
Den tyske træner kunne ikke lade være med at snakke om Crystal Palaces Michael Olise, som han kalder en exceptionel fodboldspiller.
- Han har aldrig været udtaget til det franske landshold, men jeg elsker Michael Olise.
- Hvis bare han havde østrigske rødder. Han er en exceptionel spiller. Han er hurtig, en stærk dribler, teknisk begavet og han arbejder hårdt når han taber bolden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hver gang jeg ser ham spille, har han et smil på læben.
- Jeg er ikke utilfreds med at Didier Deschamps ikke har udtaget ham, sagde Ralf Rangnick til L'Équipe.
Olise har både fransk og engelsk statsborgerskab.
Han har repræsenteret Frankrig på U21-niveau, hvor han har spillet syv landskampe og scoret et enkelt mål.


EM
Frankrig
Østrig



































