For nylig skrev det normalt velinformerede medie The Athletic, at landsholdsbomberen Rasmus Højlund har holdt et online møde med Erik ten Hag om et muligt skifte til Manchester United.
Atalanta-angriberen skød dog mandag historien ned, da pressen mødte ham i Helsingør forud for Danmarks kommende landskampe mod Nordirland og Slovenien.
- Nej, der har ikke været noget videopkald, lød det kortfattet fra Rasmus Højlund.
Den 20-årige angriber blev senere spurgt, om der har været nogen form for kontakt mellem ham og den engelske storklub.
- Det kan jeg ikke sige noget om, siger Højlund.
Artiklen fortsætter efter billedet

Atalanta-angriberen var i det hele taget ikke særlig interesseret i at snakke om de mange rygter.
- Jeg læser ikke så meget om det. Jeg forholder mig til det, der er sandheden, og det er, at jeg er fodboldspiller for Atalanta, og at jeg har to rigtig vigtige kampe med landsholdet, hvor der skal ud og præsteres, siger Rasmus Højlund.
- Det vil være kæmpestort
20-årige Højlund blev også spurgt, om han forventer, at han bliver solgt i det kommende transfervindue.
- Vi må se, hvad der sker. Som I ser og hører, så kunne jeg forestille mig, at der kan komme til at ske en masse med en angriberkabale til sommer. Der er mange klubber, der mangler en nier.
- Så der kommer helt sikkert til at ske et eller andet i forhold til en angriberkabale, og så må vi se om jeg er med.
- Men som sagt er jeg rigtig glad for Atalanta, og vi skal spille europæisk efter sommer. Jeg har fundet mig godt til rette der, siger Rasmus Højlund.
Selv om Højlund har det godt i Atalanta, så vil et skifte til Manchester United være en drøm for ham.
- Mit mål er at komme op på den højeste hylde, og det kan man sige, at Manchester United er, så det ville da være kæmpestort, siger Rasmus Højlund.
På fredag spiller Danmark mod Nordirland i Parken, inden landsholdet tre dage senere møder Slovenien på udebane.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester United
Atalanta
EM
Danmark































