Skotland leverede noget af en overraskelse tirsdag aften.
Her formåede skotterne at slå Spanien med 2-0, og de satte dermed tre yderligere point ind på kontoen i EM-kvalifikationen.
Skotland-træner Steve Clarke er glad for sejren, men han siger også, at det er vigtigt at fastholde fødderne plantet i jorden.
- Jeg er meget glad for præstationen. Jeg synes, at spillerne var fantastiske fra første minut.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en stor aften, og det føles som et skridt i den rigtige retning, men det er kun seks point, og man kan ikke kvalificere sig til EM med seks point.
- En dårlig kamp kan vende rundt på tingene, så det er vigtigt, at vi forbliver fokuserede og har fødderne plantet i jorden, fortæller Clarke ifølge Reuters.
Spanien havde størstedelen af spillet i tirsdagens kamp, men Skotland havde flest forsøg på mål i kampen.