2023-03-25 19:53:16

Tyrkiet vendte nederlag til sejr i tæt opgør mod Armenien

Tyrkiet vendte 0-1 til 2-1 lørdag aften og sikrede sig dermed en god start på EM-kvalifikationsspillet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 1. runde

FT

ARM

1 - 2

TYR

10'
1 0
Ozan Kabak
Selvmål
34'
1 1
Orkun Kökcü
Mål
64'
1 2
Kerem Akturkoglu
Mål

Der var bagt op til et intenst møde lørdag aften mellem to nationer, der ikke kan siges at være gode venner.

Tyrkiet var forhåndsfavoritter, men Armenien var ikke chanceløse og gav gæsterne kamp til stregen.

Det var sågar værterne, der åbnede ballet - dog med hjælp fra Tyrkiets Ozan Kabak.

Den tidligere Liverpool-lejesvend kom til at se meget dum ud, da han efter ti minutter eskorterede et fladt indlæg i eget net.

Ikke den ønskede start for udeholdet, der kort tid efter kunne have været uheldige med at få et straffespark dømt mod sig for hånd på bolden.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -Tyrkiet vendte nederlag til sejr i tæt opgør mod Armenien
Foto: Vahram Baghdasaryan/Reuters/Ritzau Scanpix

De slap dog med skrækken og appellerede i stedet for straffespark i den anden ende af banen, da Cenk Tosun blev nedlagt i feltet. Dommeren vinkede dog afvisende.

Tyrkerne kæmpede sig langsomt ind i opgøret samtidig med at Armenien trak sig længere tilbage efter føringsmålet, og efter 35 minutter kom udligningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra kanten af feltet trykkede Orkun Kokcu på aftrækkeren, og med et hårdt, fladt spark sendte han bolden i nettet ved det lange hjørne uden for Arsen Beglaryans rækkevidde.

1-1 var stillingen ved pausen.

Kampen var fortsat meget lige i starten af anden halvleg. Ingen af de to hold blottede sig for alvor, så det var tyndt med store chancer.

Der skulle en indskifter til at bryde dødvandene, og det kom der så.

Kerem Akturkoglu, der var blevet introduceret i pausen i stedet for Tosun, blev sendt i dybden af Enes Unal, og den 24-årige Galatasaray-spiller svigtede ikke, da han med en følt inderside sendte bolden ind langs højre stolpe.

Pludselig var det armenerne, der skulle ud og jagte. De prøvede, og var nært kommet på 2-2 da Norberto Briasco valgte at sparke på mål fra kanten af feltet. Mert Gunok var dog klar i det tyrkiske mål og leverede en flot redning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Armenien skubbede flere og flere spillere frem til sidst i jagten på en udligning, men efter dommerens fire tillægsminutter var intet ændret, og kampen endte 2-1 til Tyrkiet.

Et godt udgangspunkt for tyrkerne, der forventes at skulle kæmpe om de tog kvalifikationspladser med Kroatien og Wales, der mødes senere lørdag.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 1. runde

FT

ARM

1 - 2

TYR

10'
1 0
Ozan Kabak
Selvmål
34'
1 1
Orkun Kökcü
Mål
64'
1 2
Kerem Akturkoglu
Mål

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
annonce
annonce
annonce
annonce