




Det blev ikke en tæt kamp, da Island var på besøg i Liechtenstein søndag.
Efter to minutter havde Island allerede bragt sig foran, da en afslutning af David Olafsson blev rettet af og gik i kassen.
Hen mod første halvlegs afslutning begyndte FCK-spilleren Hakon Haraldsson at vise sit flotte spil frem.
Det mundende ud i en flot Haraldsson-scoring i det 37. minut, hvor han flot fik vendt i feltet, hvorefter bolden blev sendt sikkert i nettet.
Få minutter senere kom Haraldsson faktisk på tavlen igen, men dette blev mål blev underkendt af VAR og danske Jakob Kehlet, der havde fløjten i søndagens kamp.
Artiklen fortsætter efter billedet

Aron 'Hattrick' Gunnarsson
Anden halvleg var Island-kaptajn Aron Gunnarssons halvleg.
To minutter efter pausen kunne den islandske midtstopper bringe Island på 3-0, da han flot headede Jon Dagur Thorsteinssons hjørnespark i kassen.
Ti minutter senere skete præcis det samme. Gunnarsson headede Thorsteinssons hjørnespark i kassen ved forreste stolpe.
I det 73. minut fuldendte Gunnarsson sit hattrick, da han sikkert sendte et straffespark i kassen.
25 minutter tog det Aron Gunnarson at score tre kasser.
Hen mod kampens afslutning fik Island også gjort det til 6-0, da et Thorsteinsson-indlæg havnede lidt tilfældigt hos indskiftede Andri Gudjonhnsen, der nemt kunne lægge bolden i kassen.
7-0 skulle det minsandten også blive, da Thorsteinnson igen var i oplæggerens rolle. Den tidligere AGF-spiller lagde et flot indlæg ind i panden på Mikael Ellertsson, der sikker headede bolden i kassen.
Island er altså kommet godt tilbage efter nederlaget til Bosnien i første kamp i kvalifikationen.
Slovenien slog San Marino
Slovenien tog tre point i Danmarks gruppe, da man sikkert vandt over undertippede San Marino.
Målene blev scoret af Benjamin Sesko og på et selvmøl af Di Maio.