Når de kommende engelske mestre og FA Cup-vinderne i august 2026 mødes og dyster om Community Shield-trofæet, bliver det ikke på Wembley, som det ellers plejer.
I stedet skal kampen spilles i Wales - nærmere bestemt på Principality Stadium i Cardiff.
Det oplyser det engelske fodboldforbund mandag eftermiddag.
Årsagen er, at den canadiske popstjerne The Weeknd spiller koncerter på Wembley i den weekend, hvor opgøret skal spilles.

Det er ikke første gang, at Principality Stadium danner rammerne om Community Shield-kampen.
Fra 2001 til 2006, da stadionet hed Millennium Stadium, blev opgøret spillet der, mens det nye Wembley var under opførelse.
Det er ikke første gang, at Community Shield spilles andre steder end Wembley i nyere tid.
I 2012 blev kampen spillet på Villa Park, og i 2022 var det på King Power Stadium i Leicester.



Community Shield






























