













Der var gjort klar til en hyldest af den tidligere Liverpool-spiller Diogo Jota søndag, da Liverpool og Crystal Palace tørnede sammen i Community Shield-finalen.
Jota mistede livet på tragisk vis med sin bror, André Silva, tidligere på sommeren i et biluheld.
Man havde derfor valgt at hylde dem ved at holde et minuts stilhed.
Det gik dog ikke efter planen.
En gruppe Palace-fans valgte at afbryde det rørende øjeblik, og det har fået Liverpool-anfører Virgil van Dijk op i det røde felt.
Artiklen fortsætter efter billedet

– Ja, jeg er skuffet. Det er det eneste, jeg kan sige. Der var mange, der forsøgte at dæmpe det, men det hjælper dem åbenbart ikke. Sådan er det.
– Man kan ikke kontrollere... hvor mange mennesker var der her? 80.000, så ja, det er skuffende at høre. Men hvis de personer kan tage hjem og være tilfredse med sig selv, så.., lyder det fra Virgil van Dijk ifølge Goal.
Der var ikke meget at juble over for van Dijk søndag.
Liverpool endte med at tabe finalen til Crystal Palace efter en straffesparkskonkurrence.

Liverpool
Crystal Palace
Community Shield





































