2025-05-17 19:30:49

Crystal Palace leverede sensationen og vandt FA Cuppen

Crystal Palace overraskede alt og alle med en 1-0-sejr over Manchester City i FA Cup-finalen lørdag aften på Wembley efter mål af Eberechi Eze og en straffesparksredning af Dean Henderson. Trofæet er klubbens første nogensinde på højeste niveau.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Fa Cup - Final. runde

FT

CRY

1 - 0

MCI

16'
10
Eberechi Eze
Mål
36'
10
Omar Marmoush
Brændt straffe

På Wembley skulle vinderen af den prestigefyldte FA Cup lørdag findes for 155. gang i turneringens historie.

Manchester City skulle forsøge at generobre trofæet for første gang siden 2023, mens Crystal Palace aldrig havde vundet turneringen.

Senest var klubben i finalen i 2016, hvor man tabte til Manchester United efter forlænget spilletid.

Endnu et trofæ så også ud til at være på vej til Manchester, hvis man kiggede på kampens første minutter. City sad på spillet og var i kontrol over både chancer og mål.

Det skulle dog ændre sig, da Crystal Palace ud af ingenting fik ramt The Cityzens, hvor det gjorde ondt – med en kontraomstilling.

Den fik Eberechi Eze lov at sætte sidste fod på efter oplæg fra Daniel Munoz, som satte sin holdkammerat sublimt op i feltet.

Artiklen fortsætter efter billedet

FA Cup -Crystal Palace leverede sensationen og vandt FA Cuppen
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

1-0 og et jordskælv brød ud blandt Palace-fansene, som var mest på hjemmebane på nationalarenaen i London.

Målet kickstartede en periode, hvor der kom tryk på tingene og dommer Stuart Attwell fik nok at se til.

Det gjorde sig særligt gældende efter 25 minutters spil, hvor Dean Henderson kunne have set rødt.

I en kluntet tur ud af feltet for at forhindre en Erling Haaland-chance i at blive til et mål tog Palace-keeperen hænderne i brug på kanten af feltet.

Det lignede dog, at den tidligere Manchester United-målmand tog hænderne i brug udenfor feltet, hvilket så kunne have resulteret i et rødt kort til Henderson.

Efter et kort tjek på grønsværen fik beslutningen – som var at lade spillet fortsætte – dog lov at stå ved magt til protester fra Manchester Citys spillere. Efterfølgende redegjorde VAR selv med, at Erling Haaland ikke havde retning direkte mod mål, hvorfor der ikke var tale om en oplagt målchance.

Dean Henderson skulle få en hovedrolle igen kort tid efter.

For Tyrick Mitchell kastede sig satset i en glidende tackling i feltet, som nedlagde Bernardo Silva, og det takserede Attwell til et straffespark.

Her var det højst besynderligt ikke Erling Haaland, men Omar Marmoush der fik lov at eksekvere fra ellevemeterpletten.

Og det gik ikke efter hensigten. Den egyptiske stjernespiller sparkede indenfor Hendersons rækkevidde, og målmanden kom flot ud og reddede på sparket og den efterfølgende ripost.

Altså holdt Palace fast, og det gjorde de hele halvlegen, som sluttede med 1-0 til The Eagles.

Chancer var forgæves

Efter pausen kom Crystal Palace ud med fornyet appetit, og det lignede, at der var et regulært chok under opsejling, da det lykkedes David Munoz at få nettet til at blafre.

Dog var der offside på Ismaila Sarr i opspillet, og målet til 2-0 blev annulleret i det 61. minut.

Manchester City satte sig efterfølgende tung på boldbesiddelsen, som var helt oppe og toppe på 81 procent midtvejs i halvlegen.

City gav også debut til Claudio Echeverri med et kvarter igen. Den 19-årige argentiner skiftede fra River Plate tilbage i december.

Chancerne begyndte at stå i kø for City mod slutningen, hvor både Jeremy Doku og indskiftede Echeverri havde store muligheder alene med målmanden.

Manchester City blev ved med at holde på bolden helt til det sidste, men de fik ikke gjort sig alvorligt farlige, og det løb ud i sandet for dem, selvom det særligt i løbet af den ti minutter lange tillægstid blev rigtig varmt nede i Palace-feltet.

Målet faldt dog ikke, og i stedet kunne der udbryde ekstatisk jubel blandt Crystal Palace-fansene, mens Manchester City må sande, at det sandsynligvis bliver en sjælden trofæløs sæson, hvis ikke der venter en triumf i det nye klub-VM. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Fa Cup - Final. runde

FT

CRY

1 - 0

MCI

16'
10
Eberechi Eze
Mål
36'
10
Omar Marmoush
Brændt straffe
Annonce

60 kommentarer

Se kommentarer
Annonce