2023-01-28 22:53:43

Elegante brasser-kasser bag Uniteds sejr i FA Cuppen

Casemiro scorede med et chip og Fred med et mål bagom støttebenet, da Manchester United sejrede i anden halvleg med 3-1 over Reading, der så Andy Carroll få rødt kort.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Fa Cup - 4. runde

FT

MUN

3 - 1

REA

54'
1 0
Casemiro
Mål
58'
2 0
Casemiro
Mål
65'
2 0
Andy Carroll
To gule kort
66'
3 0
Fred
Mål
72'
3 1
Amadou Salif Mbengue
Mål

Manchester United krydsede lørdag aften klinger med Reading i FA Cuppen hjemme på Old Trafford, hvor man stillede mere eller mindre i stærkeste opstilling.

Kun Harry Maguire var skiftet ind på holdet siden Carabao Cup-kampen mod Nottingham Forest.

Skydetelt mod Reading-målet – men ingen mål

United tog da også hurtigt initiativet i kampen, og Christian Eriksen noterede sig blandt andre for et par afslutninger.

Både på et frispark snert forbi den fjerneste stolpe og med en mulighed midt for mål på et oplæg af Marcus Rashford, men danskerens afslutning blev blokeret, inden den endte i mål.

Bruno Fernandes havde også et godt forsøg, da han blev spillet fri inde i Reading-målfeltets højre side og afsluttede fladt første gang mod det fjerne hjørne, men hans forsøg gik også akkurat forbi stolpen.

Artiklen fortsætter efter billedet

FA Cup -Elegante brasser-kasser bag Uniteds sejr i FA Cuppen
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Det var med andre ord et regulært skydetelt, United fik indledt mod Reading-målet, men uden gevinst.

Wout Weghorst noterede sig ligeledes for et par lige ved og næsten-muligheder inde i feltet, men gæsterne forsvarede sig gang på gang heroisk og blokerede det ene skud efter det andet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ti minutter før pausefløjt lignede det så, at Marcus Rashford havde sikret værterne føringen med sit rekordmål i tiende hjemmekamp i streg, men efter et gennemsyn blev Weghorst i opspillet dømt offside.

I stedet var Reading ved at snuppe føringen lige før pausen, da Junior Hoilett kom bag på Aaron Wan-Bissaka i United-feltet og sendte en afslutning afsted fra nært hold.

David De Gea var dog vågen og leverede en hurtig refleksredning.

United fik hul på bylden og Carroll så rødt

Efter pausen kom den længe ventede føring til hjemmeholdet så endelig.

Christian Eriksen lavede et perfekt sideskift til Antony, der tog et par træk ind i banen for derefter at finde Casemiro med en perfekt bold i dybden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den tidligere Real Madrid-spiller chippede herefter bolden i mål til 1-0 på elegant vis, og så var der jubel på Old Trafford.

Eriksen skiftede med Fred herefter, og brasilianeren skulle kort efter lægge op til Casemiros andet mål i kampen, som kom efter et langskud, der blev rettet lidt heldigt af, så bolden sad endnu yderligere.

Nu gik det stærkt for hjemmeholdet, og det hjalp ikke, at en overtændt Andy Carroll efter 2-0-målet samlede sit andet gule kort i kampen op på en sen glidende tackling på Casemiro og blev sendt tidligt i bad.

Fred scorede efterfølgende også selv en finurlig kasse, da Bruno Fernandes fra baglinjen fandt brasilianeren, som scorede bagom støttebenet forbi Joe Lumley.

Det lignede en lukket kamp, men en dør blev åbnet på klem, idet gæsterne reducerede på et hjørnespark, hvor Antony glemte at følge Amadou Salif Mbengue, der derfor ugeneret kunne heade bolden i mål til 1-3.

Med en mand i overtal cruisede United dog sejren i hus ved stillingen 3-1, som de også kunne have udbygget ved flere lejligheder hen mod slutfasen, og de er dermed sikkert videre til næste runde i pokalturneringen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Fa Cup - 4. runde

FT

MUN

3 - 1

REA

54'
1 0
Casemiro
Mål
58'
2 0
Casemiro
Mål
65'
2 0
Andy Carroll
To gule kort
66'
3 0
Fred
Mål
72'
3 1
Amadou Salif Mbengue
Mål

23 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0