Første opgør endte 0-0, og derfor var der dømt omkamp i tredje runde af den engelske FA Cup, da Everton og Crystal Palace krydsede klinger onsdag aften.
På Goodison Park var der ligesom i det første opgør ikke den store forskel på de to mandskaber, men i slutningen af første halvleg kom genialiteten.
Få minutter før pausefløjt blev Everton tilkendt et frispark, og det udnyttede portugisiske Andre Gomes på smukkeste vis, da hans afslutning blev krøllet ind via stolpen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det blev kampens eneste scoring, for selvom Crystal Palace-manager Roy Hodgson i anden halvleg gjorde, hvad han kunne og skiftede fem spillere på blot otte minutter, så havde gæsterne intet modsvar.
Everton er dermed videre til 1/16-finalerne i den engelske pokalturnering, hvor Luton nu venter, efter de besejrede League One-mandskabet Bolton.

Everton
Crystal Palace
FA Cup






































