2023-01-27 23:19:39

Matchvinder Ake tilfreds med sit mål: Mit første med højre

Nathan Ake, der stod for den eneste scoring i fredagens FA Cup-kamp mod Arsenal, var tilfreds med holdets præstation, og glad for sit første mål med højre fod.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Fa Cup - 4. runde

FT

MCI

1 - 0

ARS

64'
1 0
Nathan Aké
Mål

Manchester City og Arsenals første møde i denne sæson var længe ventet, og forventningerne var tårnhøje. 

Spillet var måske ikke så euforiserende som mange havde håbet, da de to hold viste meget stor respekt for hinanden.

I sidste ende løb Manchester City med sejren og avancementet i FA Cuppen takket være et mål fra en uventet kant - venstre back Nathan Ake.

Den hollandske landsholdsspiller var ganske tilfreds med præstationen, da han blev interviewet efter kampen.

- I anden halvleg var vi en smule bedre, og spillede mere på vores præmisser. Det var svært, fordi de presser højt. Vi måtte bruge Erling Haaland mere end vi plejer.

Artiklen fortsætter efter billedet

FA Cup -Matchvinder Ake tilfreds med sit mål: Mit første med højre
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

- Det var mit første mål scoret med højre fod, så det er jeg tilfreds med, sagde Ake til ITV kort efter slutfløjt.

Han lagde også vægt på at præstationen især var god på baggrund af den hårde periode af tætpakkede kampe, som Manchester City har været igennem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er særligt godt efter en hård periode, med to svære kampe før denne. Det er godt at fortsætte. Det giver os selvtillid.

- De er et meget svært hold at slå. Vi forblev stærke og holdt nullet.

Manchester Citys modstander i næste runde af FA Cuppen findes på mandag, når der trækkes lod.

Arsenal kan se frem til få revanche allerede i næste måned, når Manchester City kommer på besøg på Emirates Stadium den 15. februar - denne gang i Premier League-regi.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Fa Cup - 4. runde

FT

MCI

1 - 0

ARS

64'
1 0
Nathan Aké
Mål

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0