Den 28 januar blev Reading slået ud af FA Cuppen, da Manchester United vandt 3-1 på Old Trafford.
Nu har kampen dog fået et efterspil, da Reading-manager Paul Ince, der har en fortid i Manchester United som spiller, har sendt en stikpille til Erik ten Hag og hans nærmeste personale.
Han mener nemlig, at det er mangel på respekt, at han ikke blev budt på vin efter kampen.
- Efter kampen gik jeg op til direkte op til Sir Alex Ferguson, fordi jeg havde fået en besked fra ham.
- Min kone, min søn og jeg gik op og var ved ham i en time. Det skuffede mig, at ingen fra Uniteds trænerteam inviterede mig på et glas vin. Det brød jeg mig ikke om, og det er mangel på respekt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Lige meget hvem man spiller mod eller hvordan kampen er gået, så byder man på en drink. Det er lige meget, om det er vin eller the.
- Ingen fra trænerteamet gjorde det, og det var virkelig skuffende. Jeg er fuldstændig ligeglad, men man skal som træner være stolt og altid byde på noget, også selvom man har tabt, siger Paul Ince ifølge The Daily Mail.
55-årige Paul Ince har blandt også været i Liverpool, da han var aktiv spiller.
Han har været i Reading som manager siden maj 2022.
Det var i kampen mellem Reading og Manchester United, at Christian Eriksen blev ankelskadet frem til maj.