I januar 2018 omkom Emiliano Sala i et flystyrt.
Han fløj i et privatfly på vej til Cardiff efter at have skrevet kontrakt fra den franske klub Nantes for 15 millioner pund.
I den forbindelse argumenterede Cardiff, der dengang var en del af Premier League, for, at Sala kunne have holdt dem i den bedste række, og har krævet erstatning for tabt indkomst.
Nu, otte år efter dødsfaldet, er der kommet en afgørelse fra en fransk domstol.
Cardiff Citys krav om mere end 100 millioner pund i erstatning efter Salas tragiske død er blevet afvist.
Det skriver BBC.
Artiklen fortsætter efter billedet

Samtidig er klubben tvunget til at betale omkring 400.000 pund i sagsomkostninger og for den moralske skade, som Nantes har lidt. Beløbet skal betales øjeblikkeligt, uanset en eventuel appel.
Beløbet svarer til svarer omtrent til 3.4–3.6 millioner danske kroner.
En domstol slog i 2022 fast, at Salas transfer fra Nantes til Cardiff officielt var gået igennem på tidspunktet for hans død, og i 2023 krævede FIFA, at Cardiff betalte den resterende del af transfersummen til Nantes.
Cardiff har endnu ikke besluttet, om de vil appellere. Capital Law, der repræsenterer klubben, siger ifølge The Mirror, at det vil tage noget tid at overveje dommen.
Nantes afviser at have haft ansvaret for Salas flyvetur og ærgrer sig over, at sagen fortsat kører så mange år efter.
- Det er trist at se, at Cardiff har udnyttet denne tragedie og gjort det til en ægte juridisk farce, lyder det fra Nantes’ advokat, Jerome Marsaudon, ifølge BBC.

Nantes
Cardiff
League One



































