League One -Bolton er tilbage i Championship
Foto: Sandro Schuh/Unsplash
2026-05-24 16:11:56
Foto: Sandro Schuh/Unsplash

Bolton er tilbage i Championship

Bolton vender tilbage til Championship med en 4-1-sejr over Stockport i playoff-finalen efter otte års fravær.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

League One - Final. runde

FT

BOL

4 - 1

STO

3'
10
Ruben Rodrigues
Mål
29'
11
Adama Sidibeh
Mål
64'
21
Kyle Wootton
Selvmål
81'
31
Sam Dalby
Mål
90'
31
Josh Dacres-Cogley
Rødt kort
90'
41
Ruben Rodrigues
Mål på straffe

Bolton er tilbage i Championship.

Efter otte års fravær fra den næstbedste engelske række er de atter tilbage. 

Det blev en realitet søndag eftermiddag, da Bolton vandt 4-1 over Stockport i playoff-finalen i League One.

Bolton bragte sig hurtigt foran 1-0, da Ruben Rodrigues scorede efter tre minutter. Et indlæg fra venstresiden blev rettet af en Stockport-spiller, som lagde bolden for fødderne på Rodrigues, der sendte bolden i mål.

Efter 11 minutter fik Stockport scoret, men målet blev annulleret.

Stockport var senere på pletten igen, da holdet halvvejs i første halvleg fik udlignet til 1-1. Odin Bailey sendte bolden ind i feltet, hvor Adama Sidibeh headede bolden i mål til pausestillingen 1-1.

Efter 63 minutter bragte Bolton sig foran 2-1 efter et selvmål af Stockports Kyle Wootton.

Et indlæg fra højresiden, som blev pareret væk af Stockport-målmanden, ramte Wootton og strøg i mål til 2-1.

Saksespark blev dødsstødet
Bolton sad på store dele af kampen efter 2-1-scoringen, og det gav pote efter 81 minutter, da Sam Dalby scorede på saksespark til 3-1.

Et indlæg fra højresiden blev headet videre af John McAtee til Sam Dalby, som på akrobatisk vis saksede bolden i mål til 3-1.

I tillægstiden blev det værre for Stockport, da de blev reduceret til ti mand og indkasserede et straffespark.

Stockport-spilleren Josh Dacres-Cogley hev Cissoko i håret i eget straffesparksfelt. Efter et VAR-tjek fik Josh Dacres-Cogley rødt kort og Bolton straffespark, som Ruben Rodrigues scorede på til 4-1.

Resultatet betyder, at Bolton er tilbage i Championship for første gang siden sæsonen 2018/2019.

Artiklen fortsætter efter indholdet

League One - Final. runde

FT

BOL

4 - 1

STO

3'
10
Ruben Rodrigues
Mål
29'
11
Adama Sidibeh
Mål
64'
21
Kyle Wootton
Selvmål
81'
31
Sam Dalby
Mål
90'
31
Josh Dacres-Cogley
Rødt kort
90'
41
Ruben Rodrigues
Mål på straffe
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce