

Der gik et gys igennem Cardiff City Stadium, da Yousef Salech i lørdagens opgør mod Stockport gik i græsset efter en hård duel og tog sig til nakken.
Den danske angriber modtog herefter behandling i cirka 12 minutter, inden han blev båret fra banen iført nakkestøtte og iltmaske.
Cardiffs cheftræner fortæller nu, at Salech befinder sig på hospitalet, hvor han skal have undersøgt nakken.
- Yousef er på hospitalet og afventer en scanning af nakken som en sikkerhedsforanstaltning. Det var ikke rart at se på, men vi er meget håbefulde.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi var meget heldige med det niveau af behandling og omsorg, han fik i situationen. Det var virkelig professionelt.
- Jeg følte mig forholdsvis sikker på, at han nok skulle være okay, og efter vi forlod banen, var meldingerne i pausen generelt positive, siger Brian Barry-Murphy til klubbens hjemmeside.
Yousef Salech har i indeværende sæson været brandvarm for League One-klubben.
Den 24-årige angriber står således noteret for 13 fuldtræffere og fire oplæg på tværs af alle turneringer.

Cardiff
Stockport County
League One


































