Sidste spillerunde er nu spillet i League One, derfor er det tid til at gøre overblik.
Wigan og Rotherham lå inden spillerunden til direkte oprykning til Championship, og de to mandskaber gjorde lørdag arbejdet færdigt, da de slog henholdsvis Shrewsbury og Gillingham.
Gillinghams nederlag betyder, at de ender som nummer 21, derfor rykker de ned i League Two.
Der var også stor spænding om play off-pladserne, og her kunne Wycombe med en sejr snyde enten Plymouth, Sunderland, eller Sheffield Wednesday, hvis et af de tre mandskaber smed point eller tabte.
Wycombe endte med at tage en sen sejr mod Burton, derfor levede håbet om en plads i play offs.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sunderland tog en smal 1-0-sejr, da de gæstede Morecambe, dermed kunne de holde fast i deres femteplads.
Sheffield Wednesday tog en sikker 4-1 sejr hjemme mod Portsmouth, med de tre point sikrede de fjeredepladsen.
Sejrene til Sheffield Wednesday og Sunderland betød, at Wycombe nu skulle håbe på at Plymouth smed point hjemme mod Milton Keynes Dons.
Plymouth fik en rigtig skidt start og var allerede bagud 3-0 efter 43 minutter. Kort før tid blev ondt værre, da hjemmeholdet fik et rødt kort. Plymouth endte med at tabe 0-5, og dermed smed de play off-pladsen til Wycombe.
Resultaterne betyder at Wigan og Rotherham rykker direkte op, mens Milton Keynes Dons, Sheffield Wednesday, Sunderland og Wycombe skal spille play off.
Gillingham FC, Doncaster, AFC Wilbledon og Crewe rykker ned i League Two.