Verdens ældste professionelle fodboldklub kommer til Danmark.
I forbindelse med opstarten vil Notts County lægge vejen forbi den danske andedam for at spille to testkampe mod to danske klubber.
Notts County starter med at møde Viborg FF lørdag 11. juli, inden man tre dage senere tager turen til Kronjylland for at møde Randers FC.
På Cepheus Park vil der være gratis adgang til kampen, meddeler Notts County og Randers FC på deres respektive hjemmesider.
I Randers ser man frem til mødet med englænderne.
- Kampen bliver en vigtig del af forberedelserne frem mod den nye sæson i 3F Superligaen, hvor cheftræner Rasmus Bertelsen og spillertruppen får mulighed for at teste sig mod stærk engelsk modstand.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Notts County forventer samtidig, at en del af klubbens fans tager turen til - Randers for at støtte holdet.
- Der er derfor udsigt til en spændende sommeraften på Cepheus Park med internationalt besøg og et strejf af engelsk fodboldkultur på lægterne, skriver Randers FC.
Mødet med Viborg giver desuden god mening set med Notts County-briller.
Brødreparret Alexander og Christoffer Reedtz er en del af ejerkredsen i begge klubber.
Notts County kommer til Danmark med stor succes i bagagen, da man for nylig vandt oprykningsfinalen på Wembley og sikrede billetten til League One

Notts Co.
Randers FC
Viborg FF
League 2



































