Bold+ -Fra kundesupport til Haaland-møde: Dansk-ester vil til Superligaen
Foto: Bernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix
2025-10-21 08:00:00
Foto: Bernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix

Fra kundesupport til Haaland-møde: Dansk-ester vil til Superligaen

Michael Schjønning-Larsen er gået fra næsten at stoppe sin fodboldkarriere til at få stor succes i Estland. Nu vil han prøve sig af uden for de estiske grænser og gerne i Superligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kun med Bold+

Martin Ødegaard, Sandro Tonali og ikke mindst Erling Braut Haaland.

Det er nogle af de stjerner, Estland har stået over for i VM-kvalifikationen.

I tunnelen før indløb har profilerne kunnet skæve over til en mere ukendt estisk back ved navn Michael Schjønning-Larsen.

Et navn, der lyder ret dansk – og det er det også.

Den estiske landsholdsspiller er nemlig halvt dansk, men har valgt at repræsentere Estland.

Hvis navnet stadig ikke ringer en klokke, kan det være, fordi Michael Schjønning-Larsen tog en lidt anderledes vej til toppen.

Den gik udenom de store danske adresser og i stedet over mindre estiske klubber, som ikke var fuldtidsprofessionelle.

Det har taget ham til toppen af estisk fodbold, hvor han lige nu kæmper med FCI Levadia om at genvinde mesterskabet.

Efter det vil han gerne videre, hvor Superligaen er drømmedestinationen, men alt dette var ikke sket, hvis et bestemt opkald ikke var tikket ind.