2026-08-27 21:57:33

1-3 på ny: AGF må nøjes med Conference League

AGF tabte 1-3 hjemme mod Benfica og må derfor nøjes med Conference League efter et samlet 2-6-nederlag til den portugisiske storklub. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- Final. runde

FT

AGF

1 - 3

BEN

19'
01
Gianluca Prestianni
Mål
56'
02
Rafa Silva
Mål
60'
12
Rasmus Carstensen
Mål
61'
13
Gianluca Prestianni
Mål

AGF havde ryggen mod muren, da Benfica gæstede Randers. 

Jakob Poulsens tropper skulle forsøge at vende 1-3-nederlaget fra Portugal, men det stod hurtigt klart, at det ville blive en umulig opgave. 

AGF havde til opgøret bænket Frederik Emmery og James Bogere, mens Janni Serra startede i angrebet.

Benfica tog kontrol på kampen fra start, og efter 16 minutter scorede gæsterne. 

Alexander Bah fandt Gianluca Prestianni på kanten af feltet, som scorede på et afrettet skud. 

Artiklen fortsætter efter billedet

EL-kval -1-3 på ny: AGF må nøjes med Conference League
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Benfica fortsatte kontrollen, men AGF var tæt på at få en hjælpende hånd. Der blev dømt straffespark på Janni Serra, men dommen blev trukket tilbage efter et VAR-gennemsyn. 

Efter 35 minutter havde Vangelis Pavlidis en enorm chance, men AGF-målmand Mads Hedenstad reddede flot.

Der kom ikke flere scoringer i første halvleg. 

AGF kom fornuftigt ud efter pausen, men kampen blev endegyldigt lukket efter 55 minutter, hvor Rafa Silva kom først på et fladt indlæg, hvorefter han med venstrebenet sikkert sparkede bolden i det lange hjørne.

Efter en times spil fik AGF-fansene noget at glæde sig over. 

Rasmus Carstensen brød bolden på Benficas banehalvdel og tog sagen i egen hånd. Han drev bolden frem og trykkede af på kanten af feltet. Afslutningen tog en afretning og gik i mål. 

Jublen var dog næsten ikke overstået, før Benfica scorede et fænomenalt mål. 

Gianluca Prestianni driblede rundt i venstre side af banen, inden han på eminent vis sparkede bolden i det lange hjørne. 

Kampen dykkede herefter i tempo og intensitet. 

Der var et par enkelte muligheder i begge ender, men flere mål blev det ikke til. 

Benfica er derfor klar til Europa League, mens AGF må nøjes med Conference League. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

- Final. runde

FT

AGF

1 - 3

BEN

19'
01
Gianluca Prestianni
Mål
56'
02
Rafa Silva
Mål
60'
12
Rasmus Carstensen
Mål
61'
13
Gianluca Prestianni
Mål
Annonce

21 kommentarer

Se kommentarer
Annonce