2025-08-27 19:28:54

Få FCM-fans i Finland: Dobbelt så mange som dem

Kun få FC Midtjylland-fans har taget turen til Kuopio, efter at midtjyderne sikrede sig et stærkt udgangspunkt i det første opgør mod KuPS, men det tager Kevin Mbabu og Thomas Thomasberg stille og roligt forud for torsdagens returkamp. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Kuopio
Artiklen fortsætter efter indholdet

- Final. runde

FT

KUP

0 - 2

FCM

FC Midtjyllands 4-0-sejr over KuPS får betydning for den opbakning, de danske sølvvindere kan se frem til i returopgøret torsdag aften. 

Bold får oplyst, at under 10 FCM-fans tager turen til Kuopio, der godt nok er Finlands syvendestørste by, men som også kræver en mellemlanding eller to at nå, hvis man flyver fra Billund eller København.

Derfor bliver støtten ikke som på MCH Arena, men det tager Kevin Mbabu ikke så tungt. Schweizeren regner dog med lidt flere fans på lægterne, når Brøndby er modstanderen på søndag i Superligaen.

- Så længe de møder så talstærkt op som muligt mod Brøndby, så er det fint, for jeg tror godt, vi kan regne med langt flere supportere på søndag. 

- Det vigtigste er ikke, hvor mange der kommer, men at gøre arbejdet færdigt. Så kan vi officielt kalde os Europa League-deltagere, siger den rutinerede back til Bold.

Tager opgaven seriøst
Thomas Thomasberg stemmer i, og han lægger også vægt på, at der kun var fire KuPS-fans på MCH Arena i det omvendte opgør. 

Artiklen fortsætter efter billedet

EL-kval -Få FCM-fans i Finland: Dobbelt så mange som dem
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Nok fordi rejsen er lidt bøvlet.

- Jeg tror reelt ikke, det får betydning. Det er ikke verdens letteste tur at tage, og jeg tror, KuPS havde fire fans med i Herning. 

- Så vi har da dobbelt så mange med, fortæller han med et smil, inden han bliver mere seriøs:

- Vi kommer selvfølgelig til at savne opbakningen. Det er nogle anderledes forhold, end det vi plejer, og det skal man også gøre sig klar til. Nogle gange får man stemningen foræret i Superligaen, og det gør vi ikke i morgen, så det handler om at være klar på det. 

- KuPS kommer til at gøre alt, hvad de kan for at lave sensationen, og vi skal sørge for, at den drøm aldrig lever. Vi spiller kampen, fordi vi vil vinde den. Ellers går du ind til den med en forkert tilgang. Vi skal vise, at vi er konkurrencedygtige fra start.

4-0-sejren i den første kamp betyder også, at Thomasberg har mulighed for at rotere lidt inden Brøndby-kampen. Men det betyder ikke, at han undervurderer torsdagens opgave.

- Vi kommer til at stille et kompetent hold, men der er nogle, der har været på overarbejde, så det kigger vi selvfølgelig ind i. 

- Havde vi stået med et dårligere udgangspunkt, så ville der potentielt være tale om en anden startellever. Uden at vi nedprioriterer kampen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

- Final. runde

FT

KUP

0 - 2

FCM

Annonce

58 kommentarer

Se kommentarer
Annonce