2026-08-21 00:11:57

Jakob Poulsen trods AGF-problemer: Vi er i live

Jakob Poulsen indrømmer, at AGF var i problemer mod Benfica. Men præstationen i Lissabon har gjort, at de danske mestre stadig lever inden returopgøret om en uge, siger cheftræneren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Lissabon
Artiklen fortsætter efter indholdet

- Final. runde

FT

BEN

3 - 1

AGF

2'
10
Rafa Silva
Mål
31'
20
Leandro Barreiro
Mål
36'
21
Sebastian Jørgensen
Mål
45'
31
Vangelis Pavlidis
Mål på straffe

AGF slap afsted fra Lissabon med æren i behold.

Selvom de danske mestre var i store problemer og fik en forfærdelig start mod Benfica i Europa League-kvalifikationen, formåede man alligevel 'kun' at tabe med 1-3 i en hæsblæsende kamp.

Dermed kan Jakob Poulsen også ånde lettet op inden returmødet i Randers i næste uge.

- Vi er i live, hvis man kan sige det sådan. Det er ikke sikkert, at vi skulle have været det efter første halvleg. Men det er vi.

- Vi er nede med to, og det er vanskeligt. Det er et tophold, som vi spiller imod. Men nu kan vi trods alt tage imod dem om en uge. Og hvem ved, om vi kan score det første mål.

Artiklen fortsætter efter billedet

EL-kval -Jakob Poulsen trods AGF-problemer: Vi er i live
Foto: Manuel De Almeida/EPA/Ritzau Scanpix

- Så kan det være, at det åbner op, siger Jakob Poulsen til Bold og den øvrige danske presse efter kampen i Lissabon.

Nat og dag
Der var stor forskel på AGF i første og anden halvleg, når man ser rent defensivt.

Det er der ikke råd til i returopgøret, da Benfica er et mandskab, som med sikkerhed kommer til at straffe AGF's sløseri.

- Jeg synes, vores præstation i første halvleg førte til, at vi gav dem for mange af de ting, som vi vidste, de var gode til. Der var for mange gange, hvor vi var uafklarede i vores boldomgang, og nogle gange, hvor vi smed den på nogle dumme steder.

- Egentlig lykkedes det måske okay i nogle pres-situationer, hvor der var noget lavt forsvarsspil. Vi fik fat i bolden, men så mistede vi den igen i de der åbne situationer, og der er de bare livsensfarlige.

- De havde vel nok chancer til mere end de mål, de scorede i første halvleg, indrømmer Jakob Poulsen.

Det blev der lavet om på i pausen, og så viste især AGF's defensiv deres værd foran de næste 60.000 tilskuere på Estadio da Luz.

Det er det, som Jakob Poulsen vil se mere af.

- Anden halvleg var flot. Det var sådan, vi skulle have spillet hele kampen rent defensivt. Vi lukkede godt af, og vi gav ikke ret meget væk.

Det må AGF heller ikke gøre i returopgøret, hvis man fortsat vil drømme om en tur i Europa Leagues ligaspil.

Det var Sebastian Jørgensen, som scorede AGF's mål mod Benfica i nederlaget på 1-3.

Artiklen fortsætter efter indholdet

- Final. runde

FT

BEN

3 - 1

AGF

2'
10
Rafa Silva
Mål
31'
20
Leandro Barreiro
Mål
36'
21
Sebastian Jørgensen
Mål
45'
31
Vangelis Pavlidis
Mål på straffe
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce