Niels Frederiksen og Lech Poznan skal ligesom de danske hold i Europa i kamp torsdag aften for at se, om de kan komme videre til Europa League-fasen.
Niels Frederiksen skal ligesom Jakob Poulsen i AGF forsøge at få sit hold videre fra Europa League-playoff-runden.
Hvor AGF skal en tur til Benfica og Portugal, får Lech Poznan besøg af FC Thun fra Schweiz.
I sidste runde af kvalifikationen kom Lech Poznan let videre mod Klaksvik på Færøerne, hvor det blev til en samlet sejr på 6-0 for polakkerne.
Sejren på Færøerne kom dog til at koste dyrt for Lech Poznan og Niels Frederiksen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Anfører for Lech Poznan, Mikael Ishak, udgik nemlig med en skade mod Klaksvik i sidste uge, og den er han endnu ikke kommet over.
Derfor må Niels Frederiksen undvære sin stjerne og anfører i den første playoffkamp til Europa League mod FC Thun.
Ishak har en fortid i dansk fodbold, hvor han var i Randers FC. Derudover tæller karrieren klubber som Parma, Köln og Nürnberg.
Så det er en erfaren herre, Frederiksen må undvære i kampen mod FC Thun.

Lech Poznan
FC Thun Berner Oberland II
EL-kval



























