2026-02-26 20:39:33

Celtic vandt forgæves uden Schmeichel

Kasper Schmeichel var bænket, da Celtic vandt returkampen med 1-0, men Stuttgart er videre i Europa League med 4-2 samlet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - anden 1/16-finale

FT

STU

0 - 1

CEL

1'
01
Luke McCowan
Mål

39-årige Kasper Schmeichel har været uheldigt i fokus på det seneste, hvilket har fået mange Celtic-fans til at ønske en udskiftning i målet.

Det skete torsdag, hvor 15 år yngre Viljami Sinisalo fik chancen i returkampen mod Stuttgart.

Celtic tabte første opgør med 1-4, og Martin O'Neill havde varslet ændringer.

Det endte med hele otte udskiftninger i startopstillingen, men ikke desto mindre fik skotterne en regulær drømmestart.

Kampen i Tyskland var ikke engang et minut gammel, før Luke McCowan efter et par gode aflevering sendte bolden i nettet ved fjerneste stolpe.

Artiklen fortsætter efter billedet

Europa League -Celtic vandt forgæves uden Schmeichel
Foto: Thomas Kienzle/AFP/Ritzau Scanpix

Stuttgart havde optræk til meget i første halvleg, men gæsterne holdt stand.

Efter pausen skruede Stuttgart op for tempoet.

Både Chris Führich og Deniz Undav fik netmaskerne til at blafre, men i begge tilfælde blev målet annulleret for offside.

Celtic holdt buret rent og vandt dermed returkampen, som dog aldrig for alvor blev spændende på grund af resultatet i første kamp.

Stuttgart er videre til ottendedelsfinalerne i Europa League med 4-2 samlet.

Forud for kampen udtrykte Martin O'Neill endnu en gang opbakning til Kasper Schmeichel.

- Folk gør forfærdelig meget ud af det. Kasper Schmeichel har i mine ophold her gjort det vidunderligt godt.

- Han har lavet nogle store redninger. Han lavede et par redninger mod Feyenoord og Bologna, som fik os hertil, sagde Martin O'Neill til TNT Sports.

På søndag brager Celtic sammen med Rangers, hvor det bliver spændende at se, om Viljami Sinisalo får genvalg, eller Kasper Schmeichel er tilbage.

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - anden 1/16-finale

FT

STU

0 - 1

CEL

1'
01
Luke McCowan
Mål
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce