Torsdag aften er der storkamp på MCH Arena.
FC Midtjylland får besøg af Fenerbahce, som ledes af José Mourinho.
Men selve Europa League-kampen bliver uden den karismatiske portugiser på sidelinjen.
Tyrkiske medier skrev tirsdag aften, at UEFA havde givet Mourinho en karantænedag, og det bekræfter UEFA nu over for Bold.
Det betyder med andre ord, at Mourinho må se til fra tribunen under den vigtige kamp, hvor der er meget på spil for begge mandskaber.
Artiklen fortsætter efter billedet

Karantænen kommer efter sidste uges kamp mod Lyon, hvor Fenerbahce kom for sent ud efter pausen. Mourinho var samtidig meget kritisk over for dommerne efter kampen.
Begge hold vil med sikkerhed spille sig videre fra ligafasen med en sejr, mens nederlag kan betyde exit fra turneringen.
Læs mere om FC Midtjyllands scenarie og tilgang til kampen her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Midtjylland
Fenerbahce
Europa League




































