2026-01-22 22:52:34

Diomande-kasse kunne ikke forhindre Rangers-exit

Mohammed Diomande blev matchvinder for Rangers, der besejrede Ludogorets i Europa League, men resultatet er af kosmetisk betydning, for grundet de øvrige resultater er den skotske storklub matematisk ude af turneringen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 7. runde

FT

RAN

1 - 0

LUR

33'
10
Mohamed Diomande
Mål

Missionen var klar for Rangers. 

Det var kun en sejr over Ludogorets, der talte, hvis skotterne skulle gøre sig forhåbninger om at levere en overraskelse og komme med i Europa Leagues top-24. Samtidig var storklubben afhængig af andre resultater. 

Rangers startede kampen fint og kom også foran efter en halv times spil, hvor den tidligere FC Nordsjælland-profil Mohammed Diomande stod bag scoringen. 

Efter klumpspil i Ludogorets-feltet fik Thelo Aasgaard prikket ivorianeren fri til en fuldtræffer, som du kan finde øverst i denne artikel. 

Mere blev det ikke til i en første halvleg, hvor Rangers var bedst, og efter pausen var kampbilledet mere eller mindre det samme. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Europa League -Diomande-kasse kunne ikke forhindre Rangers-exit
Foto: Andy Buchanan/AFP/Ritzau Scanpix

Værterne tilspillede sig et hav af halve chancer, mens Ludogorets også en gang imellem bød sig til, men det blev ikke til flere kasser på Ibrox. 

Rangers vandt således med 1-0, men det var ikke nok til at holde håbet om et Europa League-avancement ved lige, fordi Dinamo Zagreb andetsteds besejrede FCSB. 

Klubben kan nu maksimalt nå at ende som nummer 25, hvilket akkurat ikke er nok. 

Danske Tochi Chukwuani var ikke i aktion for Rangers denne torsdag aften, eftersom han ikke er indskrevet i Europa League-truppen grundet sin nylige ankomst. 

Podcast Cover

Dommerformand erkender ni VAR-fejl

Hattrick | Afsnit 97

Danmark er endnu en gang uden dommere ved en stor slutrunde, og samtidig viser nye tal, at Superligaen har haft flere VAR-fejl end målsætningen.

Læs mere
-16:18

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 7. runde

FT

RAN

1 - 0

LUR

33'
10
Mohamed Diomande
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce